• Forside
  • Hvad er dette?
  • Spillereglerne
  •  

    Alle er online

    30. juni 2010

    Det ser ud som om at de fleste er online igen. Godt!

    Årsagen er ikke endeligt klarlagt, men ser ud til at være i back-end af systemet.

    Da alle forsøger at komme ind af samme dør (log-in) kan der opstå lidt ventetid men den er væk i løbet af nogle få minutter.

    Vi beklager.


    Ingen adgang

    30. juni 2010

    I skrivende stund er der ikke adgang til e-conomic. Det er uklart hvorfor.

    Vores egne teknikere og hosting leverandør arbejder på livet løs for at løse dette.

    Så snart vi ved mere vender vi tilbage.

    Ingen andre beklager det mere end os.


    En smart håndværkerløsning

    30. juni 2010

    Lars bruger e-conomics håndværkerløsning

    Lars Toft kører en tømrer- og snedkerforretning, hvor han har indført elektronisk timeregistrering som svendene selv kan indskrive i e-conomic og så benytter han e-conomics sagsstyring til at oprette sager og undersager, hvilket giver ham et godt overblik over sine forretninger.

    Blandet værktøj

    Med e-conomics sagsstyring får du det store overblik

    Læs videre »


    ØV… Selvom det er sommerferie, kommer der alligevel en faktura

    29. juni 2010

    Vi begynder i morgen at udsende alle vores fakturaer for 3. kvartal, nogle af jer vil derfor modtage dem 30.6. men fakturaen er dateret 1.7. således at I bibeholder samme betalingsbetingelser.

    Til  jer på LeverandørService inkl. de 450, som har tilmeldt sig i den forgangne uge – fakturaen betales automatisk.

    Til  jer, som betaler manuelt – tænk på os inden I tager afsted til sommerlandet. :-)

    Til alle – ha’  en rigtig god sommer med masser af dejlige oplevelser…


    Tour de Support – 1. etape

    29. juni 2010

    En føljeton

    Her hos e-conomic har vi besluttet at lave en lille rundtur i vores supportteam for jer læsere, for at give et bedre indtryk af, hvem vi er og hvad vi render og laver. Rundturen vil være en præsentation af de forskellige hjælperedskaber som e-conomic stiller til rådighed for dig og menneskerne bag.

    Da vi nærmer os Tour de France-dagene, har rundturen passende fået navnet Tour de Support og vil foregå her på bloggen. Venga, venga, venga!

    supporten

    Noget af Team e-conomic - holdet har krudt i bagpartiet, så det er svært at samle dem alle på samme tid

    Læs videre »


    EAN faktura – ikke modtaget hos kunden?

    28. juni 2010

    Vi har opdaget, at NemHandel har foretaget en opdatering i deres system, der betyder, at EAN fakturaer IKKE er blevet sendt, hvis der mangler et land, i feltet “Land”, under stamoplysningerne i e-conomic.

    Stamoplysninger "land"

    Vi har nu foretaget en rettelse, så EAN fakturaerne bliver sendt uanset om landenavn er udfyldt eller ej, men hvis du har sendt en EAN-faktura i sidste uge, som din kunde ikke har modtaget og fejlmeddelelsen er :

    OIOUBL Message.
    Response Message:
    RASPCommunication:The remote server returned an unexpected response: (400) Bad Request. InnerException:The remote server returned an error: (400) Bad Request.


    så skal du blot gensende din faktura og din kunde vil modtage fakturaen, som normalt :-) .


    Danmark tabte – men

    25. juni 2010

    du behøver jo ikke at “hænge med næbbet”. Solen skinner og sommeren er (endelig) kommet til Danmark, måske skal der grilles i aften eller måske skal du bare ud og nyde det gode vejr?

    Vi håber i hvert fald, at du får nydt dagen og weekenden præcis, som du har planlagt ;-) .

    Når du så, igen, er nødt til igen at kaste dig over arbejdet, kan vi glæde dig med, at der nu er kommet endnu flere hjælpevideoer i e-copedia’en.

    Læs videre »


    e-conomic har været på Færøerne

    24. juni 2010

    Et fantastisk storslået og smukt landskab, hvor man kan tage nogle fantastiske billeder, hvis det ellers ikke er overskyet. Landet består af 18 øer på i alt 1.400 m2 og et befolkningstal på 48.000. Lejer man en bil som vi gjorde, er det ligegyldig om man kører til højre, venstre eller ligeud Læs videre »


    Ny medarbejder i e-conomic

    22. juni 2010

    Hej kollegaer og brugere af e-conomic,

    I dag har været min første dag hos e-conomic, en dag jeg har set frem til med både spænding og glæde – nemlig det at møde nye kollegaer, nye omgivelser, nye udfordringer og hvad der ellers ligger derimellem. Jeg er blevet ansat i en fuldtidsstilling som supporter.

    Steffen Ekelund

    Steffen Ekelund

    Jeg hedder Steffen Ekelund, er 21 år og bor i Valby. Jeg er uddannet revisorassistent fra et mellemstort revisionskontor og har således opbygget en vis erfaring indenfor bogføring, revision og rådgivning. En erfaring som jeg glæder mig til at bruge fra en helt anden vinkel, nemlig til at være supporter for brugerne af e-conomic og være med til at gøre brug af min erfaring med regnskabsprogrammer til at gøre oplevelsen af e-conomic bedre for alle.


    Online præsentation – Ordet er dit

    21. juni 2010

    Du har stadigvæk mulighed for at komme med input til ”Ordet er dit” online præsentationen, der afholdes på torsdag den 24. klokken 09.00.

    Du kan i kommentarfeltet under dette indlæg, skrive hvad du kunne tænke dig at høre om til præsentationen. Læs mere om præsentationen i det forrige indlæg.

    Du kan også tilmelde dig ”Online præsentation – Ordet er dit” her.


    Skal vi chatte?

    Vi vil rigtig gerne chatte med dig og hjælpe dig med dine spørgsmål om e-conomic.



    Chat med os nu