Vi har gennem det sidste stykke tid lagt en masse arbejde i at opdatere vores mobilapps med flere små og store forbedringer, der gør det sjovere og lettere at være mobilbruger i e-conomic.  

Herunder kan du se et udpluk af de de ting, vi har lavet på vores salgs-apps til iOS og Android.

1) Tilføj fakturalinjer via stregkodescanning (kun iOS). Nu kan du scanne stregkoden på en vare og få den overført til din faktura automatisk. Så slipper du for at klikke dig frem til varen på varelisten.

2) Send EAN-fakturaer til dine kunder. Nu kan du sætte din kundes EAN-nummer på en faktura i appen og vælge ‘Send via EAN’, når du er færdig med fakturaen.

3) Opret regnskabsår. Nu kan du oprette et nyt regnskabsår direkte på mobilen, imens du sender en faktura.

4) Tilføj kunder via CVR-opslag. Nu kan du indtaste kunders CVR-nummer i appen og automatisk få udfyldt kundeoplysninger direkte fra CVR-registeret. 

5) Flere søgemuligheder på listerne (kun iOS). Nu kan du bl.a. filtrere på kundenummer, fakturadato, salgspris og vareenhed i appen.

6) Smart Lock (kun Android). Nu kan du vælge fra listen over gemte aftaler, når du logger ind, i stedet for at indtaste loginoplysninger. Det giver dig et hurtigere og mere sikkert login. 

7) Kopier fakturalinjer, kunder og varer. Nu kan du nemt kopiere fakturalinjer, kunder og varer på mobil eller tablet.

8) Bedre overblik på iPad. Alle vores iOS-apps (salg, udgifter og tid) er blevet opdateret og tilpasset til iPad, så du får fuldt udbytte og bedre overblik med den større skærm. Vi understøtter i forvejen langt de fleste telefoner og tablets på Android. 

Du kan desuden glæde dig til, at vi snart er klar med ordrer og tilbud samt oversigt over salgsstatistik i salgs-appen til Android.

Kender du ikke e-conomics mobilapps?
e-conomic har en række gratis mobilapps, som gør det nemt for dig, at klare regnskabet på farten.
Du kan vælge imellem:

Jeg håber, at du kan bruge en eller flere af vores mobilapps til at gøre dit arbejde i e-conomic nemmere — og at du får glæde af de nye forbedringer.