I uge 36 ændrer vi en smule i supportens åbningstider. Det gør vi, fordi den uge er lidt særlig herinde i e-conomic. Èn uge om året sætter vi nemlig ekstra fokus på idéudvikling, samarbejde, vidensdeling og kollegaskab. Og for at favne alle vores afdelinger, er supportens åbningstider en smule anderledes, end du er vant til.

Her er overblikket:

  • Onsdag den 7. september: Telefonen er lukket. 
  • Torsdag den 8. september: Telefon og chat lukker kl. 12.00. Chatten åbner igen fra kl. 15.15-18.00
  • Fredag den 9. september: Alt support er lukket hele dagen

CP-15

Hackathon onsdag og torsdag 
Onsdag og torsdag holder vi vores årlige Hackathon-event og lukker derfor supporten tidligere. Hackathon handler om samarbejde og udvikling på tværs af afdelinger. Om onsdagen har alle e-conomics medarbejdere nemlig mulighed for at præsentere deres idé til en tilføjelse eller forbedring til vores program, hjemmeside, mobilapps, integrationer eller noget helt femte. Herefter må man samle et hold og udvikle idéen helt frem til midnat, så den er klar til at blive implementeret dagen efter. Alle idéerne bliver præsenteret om torsdagen, hvor der også bliver stemt om førstepladsen. Til slut bliver vinderholdet præsenteret og fejret til vores årlige Company Days om fredagen.

Company Days fredag
På Company Days fortsætter vi i samme ånd som til Hackathon. Dagene er et årligt firma-arrangament, hvor vi samles til erfarings- og idéudveksling på tværs af virksomheden. I år rejser vi hele vejen til Vismas hovedkontor i Oslo. Her skal vi mødes med vores norske kollegaer og forhåbentlig lære en masse af hinanden. I den anledning er hele supporten lukket fredag d. 9. september.

Vi er tilbage for fuld udblæsning mandag den 12. september, og undskylder selvfølgelig ulejligheden. Mangler du svar på et spørgsmål i mellemtiden, kan du finde hjælp i vores online leksikon e-copedia.