Opdatering d. 1. februar: Vi har desværre fundet ud af, at Nordea er i gang med at udfase denne service, hvor man kan se kontobevægelser via et aftalenummer. Det betyder, at det snart ikke vil være muligt at lave automatisk import af Nordeas kontoudtog til e-conomic. Vi ved ikke præcist hvornår Nordea lukker ned for denne service.

Vi beklager den dårlige timing og at vi ikke har været bedre informeret.


 

I e-conomic kan du eksportere dine bankbetalinger til din bank og importere dine bankposteringer i e-conomic ved hjælp af Excel, så du nemt kan afstemme din kassekladde med din bankkonto. Det er en rigtig god ide at afstemme bankkontoen løbende, så du kan følge med i om dine kunder betaler til tiden og om du har penge på kontoen til at betale dine leverandører.

Importer bankposteringer fra Nordea uden at bruge Excel

Men faktisk kan det gøres lige en tand nemmere, hvis du er erhvervskunde hos Nordea. Nordea tilbyder det, der hedder konto-kik, hvor du kan få adgang til din saldo og bankbevægelser via internettet – og dermed også via e-conomic.

Hvis du har Nordea konto-kik, så kan vi trække dine saldooplysninger ind i e-conomic automatisk, så du slipper for at overføre via et Excel-ark.

import-kontokik

Når det er opsat, bliver det en leg at indlæse dine bankposteringer i e-conomic. Bare klik på ”Importer automatisk”.

Er det noget for dig? Så besøg vores e-copedia, hvor du finder guiden:
>> Sådan forbinder du e-conomic med din Nordea konto-kik <<

Denne løsning fungerer bedst, hvis du har simple bankposteringer, da det kun er navnene på posteringerne, der vil fremgå i e-conomic, ligesom når du ser et bankkontoudtog. Så hvis der er beskeder/tekster tilknyttede dine posteringer, vil der i e-conomic blot stå, at der er en besked sammen med posteringen.

Hvis du kan nøjes med navnene på posteringerne, så er det en virkelig nem smutvej til at afstemme dine bankposteringer og så er det bare med at få det prøvet af. God fornøjelse. 🙂