• Forside
  • Hvad er dette?
  • Spillereglerne
  •  

    Regnskabskursus: Bogføring for begyndere med e-conomic

    Regnskabsskolen på Frederiksberg tilbyder nu regnskabskurser i e-conomic.
    Det glæder vi os over og håber en masse nye brugere vil benytte sig af tilbuddet.

    Fra Regnskabsskolens hjemmeside har vi hentet denne beskrivelse:
    “Et grundkursus i at indtaste og bogføre bilag til momsafregning. Vi starter helt forfra og forventer ikke, at du har noget forhåndskendskab til regnskaber. Der er god tid til spørgsmål undervejs.

    Vi gennemgår regnskabets opbygning, kontoplanen og de nyttige oplysninger, du kan få fra et færdigbogført regnskab. Du lærer at lave den daglige indtastning af indtægter og udgifter, så du får din moms beregnet automatisk. Vi opretter kunder og laver fakturaer til dem. Og vi tjekker den opsætning, der er nødvendig, for at programmerne fungerer korrekt og sørger for, at du har helt styr på sikkerhedskopieringen af regnskabet.

    Vi arbejder i en gratis prøveudgave og online, så du lærer noget om bogføring og regnskab og får samtidig lejlighed til at afprøve det program, du forventer at ville bruge fremover. Og du kan arbejde videre i det samme regnskab, når du kommer hjem. Prisen inkluderer frokost og undervisningsmateriale.

    Datoer i 2008 : 13. marts, 12. juni, 12. september eller 9. december. Alle dage kl. 9.00 – 16.00. Pris: 2.300 kr. + moms.”

    For tilmelding klik HER

    Husk at e-conomic stadig tilbyder vores gå-hjem-arrangementer i København, Vejle og Ålborg.


    Skrevet af Anders K. Hansen

    4 kommentarer til “Regnskabskursus: Bogføring for begyndere med e-conomic”

    1. Anette Sand siger:

      Tak for den fine omtale. Jeg vil lige fortælle, at vi også tilbyder individuel undervisning i konkret bogføring af dit eget regnskab, og det kan være en god idé, hvis der er lang tid til næste kursus. Ring og hør nærmere på tlf. 33330161 eller send en mail til post@regnskabsskolen.dk

    2. Anette Sand siger:

      Vi har haft mange henvendelser i Regnskabsskolen om individuel undervisning i e-conomic, og da vi har fået henvendelser fra hele landet, har vi lavet et setup med individuel fjernundervisning: http://regnskabsskolen.dk/fjernundervisning

    3. Anders K. Hansen siger:

      Hej Anette,

      Det virker som et rigtig godt tilbud. Muligheden for at passe programmet ind i en travl arbejdsdag med god tid til at absorbere og selvstudie mellem lektionerne.

      Samtidig en god måde at udnytte internettets muligheder for samtidig adgang uden at skulle spilde tid, (miljø) og penge på transport.

      Knæk og bræk med initiativet. Glædes til at høre om jeres erfaringer.

      Venlig hilsen
      Anders K. – e-conomic.

    4. oganes siger:

      Hi mit navn er Oganes ,og jeg intereser om at starte regnskab kurser.Jeg vil også vide hvor lang tid tage kurse periode og hvor meget koster det.

      P;S gerne svar på min E-mail

      mhv
      Oganes

    Skriv en kommentar!