Regnskabsskolen på Frederiksberg tilbyder nu regnskabskurser i e-conomic.
Det glæder vi os over og håber en masse nye brugere vil benytte sig af tilbuddet.

Fra Regnskabsskolens hjemmeside har vi hentet denne beskrivelse:
“Et grundkursus i at indtaste og bogføre bilag til momsafregning. Vi starter helt forfra og forventer ikke, at du har noget forhåndskendskab til regnskaber. Der er god tid til spørgsmål undervejs.

Vi gennemgår regnskabets opbygning, kontoplanen og de nyttige oplysninger, du kan få fra et færdigbogført regnskab. Du lærer at lave den daglige indtastning af indtægter og udgifter, så du får din moms beregnet automatisk. Vi opretter kunder og laver fakturaer til dem. Og vi tjekker den opsætning, der er nødvendig, for at programmerne fungerer korrekt og sørger for, at du har helt styr på sikkerhedskopieringen af regnskabet.

Vi arbejder i en gratis prøveudgave og online, så du lærer noget om bogføring og regnskab og får samtidig lejlighed til at afprøve det program, du forventer at ville bruge fremover. Og du kan arbejde videre i det samme regnskab, når du kommer hjem. Prisen inkluderer frokost og undervisningsmateriale.

Datoer i 2008 : 13. marts, 12. juni, 12. september eller 9. december. Alle dage kl. 9.00 – 16.00. Pris: 2.300 kr. + moms.”

For tilmelding klik HER

Husk at e-conomic stadig tilbyder vores gå-hjem-arrangementer i København, Vejle og Ålborg.