Som omtalt i et indlæg i sidste uge flytter vi fra Ny Østergade 3 & 9 ved Kogens Nytorv til Wildersgade 10B på Christianshavn.

På sæt og vis flytter vi tilbage, idet dengang vi startede havde vi kontor i netop Wildersgade 51 i et gammelt pakhus. Da vi flyttede til Ny Østergade 3 var vi 14 medarbejdere og havde al den plads i verden vi behøvede for de næste mange år (troede vi). Kort tid herefter måtte vi udvide med nr. 9 i Ny Østergade. Vi drager nu konsekvensen af de to adresser og samler alle medarbejdere på en fælles adresse.

Vi bliver i historiske bygninger idet vi flytter ind i en gammel B&W bygning på Christianshavn, hvor der tidligere har været værksted. Vi er stadig centralt placeret i det indre København, det er stadig lige vanskeligt at få en parkeringsplads til sin bil, til gengæld kommer vi tæt på vandet og en af byens bedste bagere nemlig Lagkagehuset.

Vi forventer at flytte primo april 2009.

Før renovering

Billede før renovering