e-conomic fortæller om kundeservice
Vi er i rigtig godt humør for tiden, dels fordi vi har nogle fantastiske kunder og også fordi vi er blevet inviteret til at deltage i konferencen ”Kontaktcentret anno 2011” d. 1. april.
Da e-conomic er et SaaS produkt (software as a service), hvor der især sættes fokus på service delen, er vi stolte over at præsentere vores bud på online kundeservice på konferencen. Vi skal ind og fortælle lidt om hvilke erfaringer vi har gjort os, hvad vi har opnået og hvad vi ønsker at opnå i fremtiden.
Hjælpefunktioner skal være ligetil
e-conomic har helt fra start af lagt vægt på at kunderne skal kunne finde hjælp 24/7 og at det skal være en letforståelig hjælp. For at opnå dette mål, har vi skabt en hjælpefunktion med videoer og tekst, således at man visuelt kan se hvad man skal gøre.
Derudover har vi også oprettet online medier som vores forum, blog, facebook profil, twitter, mv. – dette netop fordi vi ønsker en uformel dialog med vores kunder.
Vi er ganske tilfredse med den support vi tilbyder, dog er vi også klar over at der altid er noget vi kan blive bedre til. Derfor vil vi gerne have dit bud på, hvad god kundeservice er. Benyt gerne kommentarfeltet nedenfor.
Skrevet af Anne Andersen

