Der er kommet en ny markedsplads i dit regnskabsprogram. e-conomic Market er stedet, hvor du finder de bedste forretningssystemer på markedet. Allesammen klar til at forbinde med e-conomic med få klik.

Derfor har vi taget en snak med Rasmus Bendix-Struve om, hvad den nye markedsplads betyder for dig. Rasmus er en af vismændene bag Market, og her får du hans svar på 6 hurtige spørgsmål om markedspladsen, så du nemt kan få overblikket.

 

1) Hvad er e-conomic Market?
e-conomic Market er en ny markedsplads for forretningssoftware inde i e-conomic. Forretningssystemerne i Market kalder vi apps, fordi de er lige så nemme at tilføje til dit regnskabsprogram, som apps til din smartphone.

I Market finder du de bedste integrationsløsninger, vi har. For at blive en del af Market skal en app leve op til nogle bestemte krav:

  • Producenten af løsningen skal være en solid virksomhed, som vi har tillid til
  • Det skal være en virksomhed, som går op i at skabe gode kundeoplevelser
  • Løsningen skal have relevant funktionalitet, som skaber fordele for brugerne
  • Løsningen skal være moderne og gennemarbejdet.

2) Hvad kan man bruge en markedsplads i sit regnskabsprogram til?
Med Market ligger forretningssystemerne på indersiden af e-conomic. Alle apps kan forbindes til e-conomic med få klik, så det er slut med at bruge lang tid på at få sine systemer op at køre.

3) Hvad er der særligt smart ved forretningssystemerne i Market?
Det kommer lidt an på, hvilken type app man vælger. De enkelte systemer løser jo et bestemt problem. Men det handler grundlæggende om, at automatisere arbejdsprocesser og nedbringe risikoen for at lave fejl.

Market er et skridt mod fuld integration, hvor alle systemer automatisk taler sammen. På den måde skal du lave mindre manuelt arbejde, så du i stedet kan fokusere på din kerneforretning.

4. Hvordan vælger man imellem forretningssystemerne i Market?
Vi har tænkt nem søgning ind i infrastrukturen i Market. Derfor er der en søgefunktion, hvor du kan søge på alt lige fra app-navn til branche og funktion.

Samtidig er rangeringen af apps i Market 100% objektiv. Den er baseret på, hvor mange brugere de enkelte apps har og hvor gode brugerbedømmelser, de har fået. Det giver et bedre beslutningsgrundlag for brugerne.

5. Hvorfor skal man forbinde sine forretningssystemer i sit regnskabsprogram?
Det handler i bund og grund om at spare tid og penge. Når alle forretningssystemer taler sammen, slipper du for en masse administration. På den måde er Market et lille skridt på vejen mod at skabe et bedre og mere effektivt forretningsklima i Danmark.

Samtidig giver det også mere plads til alt det, der findes ud over dit arbejdsliv. I stedet for at sidde med bogføringen om søndagen, får du måske mere tid til din familie og venner eller mere frihed til at rejse.

6. Hvordan ser fremtiden ud for Market?
Vi vil blive ved med at finde de bedste apps til Market, så vi får et større udvalg på hylderne. Vi har i det hele taget stort fokus på at udvikle platformen, så den bliver det bedste sted at finde forretningssoftware i Danmark. På sigt er det også muligt, at man vil kunne finde flere slags services og ikke bare forretningssystemer i Market.

 

Lyder Market som noget for dig? Så kan du besøge markedspladsen i dit regnskabsprogram allerede i dag. Log ind i e-conomic og klik på Market-ikonet til højre for søgefeltet. Når du er i Market kan du nemt vælge kategori og søge efter apps. Du kan klikke ind på de enkelte apps for at læse mere og tilføje dem til dit regnskabsprogram. Der er kommet en ny markedsplads i dit regnskabsprogram. e-conomic Market er stedet, hvor du finder de bedste forretningssystemer på markedet. Allesammen klar til at forbinde med e-conomic med få klik.