• Forside
  • Hvad er dette?
  • Spillereglerne
  •  

    e-conomic på den anden side af Jorden

    I den forgangne uge har jeg haft fornøjelsen at deltage på HLB internationals EMEA konference, sammen med min engelske kollega Richard Messik.

    Det var et opløftende besøg i Kina, både med hensyn til at se et fuldstændig anderledes land og opleve deres tilgang til verdenen, såvel som at opleve den store interesse for cloud computing i al almindelighed, og interessen for e-conomic i særdeleshed blandt HLB’s medlemmer.

    HLB er i Danmark repræsenteret ved en af vores gode partnere, Beierholm.

    Snakken henover dagene drejede sig i høj grad om forretningsudvikling, hvordan teknologien kan bruges til at forbedre forskellige interne forretningsgange, og give revisionskontorerne værktøjer som reducerer de interne omkostninger, medvirker til en højere kvalitet og ikke mindst hjælper med at tiltrække nye kunder.

    Nogle af de elementer ved e-conomic som imponerede mest var muligheden for at integrere med CaseWare, ideen med at genbruge data som findes elektronisk, samt adgangen til data på alle ”devices” med internetadgang.

    De kommende måneder byder på opfølgning af de forskellige henvendelser, og det bliver spændende at se, hvor meget af interessen vi kan konvertere til forretning.


    Skrevet af Tejn Vanting Nielsen

    Skriv en kommentar!