e-conomic sætter hastigheden i fokus
Den 22. september oplevede vi nedsat hastighed i e-conomic i ca. 15 min. Det er vi meget kede af og vi har siden gjort alt hvad vi kan for, at forhindre at det sker igen. Hvis du vil vide mere om hvad vi gør for at optimere stabilitet og hastighed i e-conomic, kan du følge med på vores tech-talk blog.
I dag er det en måned siden e-conomic kørte langsomt, så nu tør vi godt gå ud med budskabet, at hastighed i høj grad er i fokus i e-conomic.
Verdens hurtigste bil
Når vi siger at hastighed er i fokus, mener vi det så alvorligt, at vi har indgået en sponsoraftale med holdet bag verdens hurtigste bil ”Bloodhound”. Fælles for e-conomic og Bloodhound projektet er, at vi prøver at presse så meget fart som overhovedet muligt, ud af vores produkter.
Rekordforsøget
Imens vi i e-conomic konstant forsøger at få applikationen til at køre hurtigere, finder Bloodhounds endelige rekordforsøg sted i 2012. Målet er at nå 1050 miles/t., eller godt 1690 km/t.
Forsøget kommer desværre ikke til at finde sted lige i nærheden af e-conomics kontor, da hverken Øresundsmotorvejen eller Helsingørmotorvejen egner sig til formålet. Rekordforsøget kommer til at foregå i en flad ørken et sted i verden, som endnu ikke er fastlagt. Men vi skal nok få fat i nogle billeder fra forsøget alligevel.
Vi holder dig opdateret
Når der er nyt om hastigheden både på e-conomic og på Bloodhound fronten, så skal vi naturligvis nok opdatere dig. Nogle vil måske hævde, at hurtige regnskabsprogrammer ikke er ligeså spændende som hurtige biler. Men vi arbejder ligeså dedikeret som Bloodhound mekanikerne på, at bryde alle hastighedsrekorder indenfor vores felt.
Du kan læse mere om Bloodhound projektet på den officielle hjemmeside
Skrevet af Kim Sneum Madsen


Jeg skriver denne mail, idet, jeg er ret utilfreds med Ecomics “speed”, som ikke har noget at gøre med min computer som ellers kører fint, jeg har ikke problemer andre steder på nettet.
Der er tider hvor den er ok hurtig, men for det meste altså 8 ud af 10 gange oplever jeg, når jeg f.eks. skal bogføre, at jeg kan vente op til 10 sek. inden at den næste postering bliver oprettet, og det er lang tid, når man nogen gange har op til 100 posteringer der skal laves. Jeg har tidligere rettet henvendelse til Jer, sidst fik jeg at vide, at det var min egen computer som var problemet???
Vil det sige, min computer bare ikke fungerer sammen med Economic??? jeg oplevede det samme på en Mac computer i et andet firma.
Jeg ville blive glad hvis I kontaktede mig og fik løst dette problem idet, det er ret irreterende at side og vente så lang tid når man har lidt småtravlt.
Mvh.
Henriette Wang
Hej Henriette,
Det kan simpelthen ikke passe – det må vi få gjort noget ved.
Ring på 88 20 48 40 i morgen fra kl. 9.00(eller når det passer dig) og spørg efter Steffen.
Du kan evt. læse mere om e-conomic og hastighed i denne e-copedia artikel.
Steffen Ekelund
Supporten
Det er ikke for at være et surt r…hul, men sponsorering af hastighedsrekrodforsøg i Afrikas ørken virker decideret negativt på mit billede af e-conomic. Jeg er stor fan af e-comonmic og har som it-konsulent anbefalet det til adskillige mennesker, der er blevet lykkelige brugere. Men jeg synes, I skulle hellere i skulle støtte diverse projekter, der arbejder på at fremme bæredygtig udnyttelse af energi, eller økonomisk omgang med ressourcer i almindelighed. Men det er dog kun en lille ridse i lakken i mine øjne. Især nu hvor det ser ud til at jeres API er blevet stabilt.
Hej Jesper,
Tak for konstruktiv kritik. Jeg opfatter bestemt ikke din kommentar som udtryk for at du er et surt r…hul. Du har en god pointe i forhold til bæredygtig energi og at det ikke er noget vi umiddelbart har lagt vægt på. Vores fokus har simpelthen bare ligget et andet sted, nemlig på hastighed. Og det er fortsat vores hovedfokus.
Dermed ikke sagt at vi ikke kan være bæredygtige samtidig. Vores leverandør af hosting Fujitsu, har kørt et miljøprogram siden 1992, med formålet at reducere selskabets CO2 emission på verdensplan. Dette var medvirkende til at vi valgte Fujitsu som leverandør af vores hosting løsning. Du kan læse mere om hvad Fujitsu gør for miljøet her.
Derudover benytter størstedelen af mine kollegaer, mig selv inklusiv, offentlig transport eller cykler. Det er faktisk så udbredt i e-conomic, at vi alle fik en e-conomic cykelhjelm til vores firmadage her for en måneds tid siden.
Så vi tænker skam på miljøet, vi gør bare ikke så stort et nummer ud af det.
[...] våra danska kollegor skrivit om så har e-conomic satt hastigheten i fokus. Därför har vi nyligen ökat vår serverkapacitet med 50%. Vi har också lagt om mycket av [...]