Er min hjemmeside overhovedet til at finde? Det er et spørgsmål, du som minimum bør stille dig selv én gang. Nettet er nemlig en sand jungle af hjemmesider og webshops, hvor man efterhånden kan finde alt, hvad hjertet begærer.  Hvis din hjemmeside eller webshop skal have succes, er det derfor alfa og omega, at dine potentielle kunder kan finde dig, når de laver en søgning på fx Google. Ellers får du næppe nye kunder i butikken.

Heldigvis er der nogle simple SEO-tricks, der kan sikre, at din side ligger i toppen af søgeresultaterne. SEO står for Search Engine Optimization, eller søgemaskineoptimering på dansk, og handler om de søgeord, folk bruger på nettet. Hvis din side er SEO-optimeret, er det langt mere sandsynligt, at dine kunder kan finde dig og handler hos netop din virksomhed. Her får du derfor 3 simple tips til, hvordan du gør din hjemmeside mere synlig.

SEO-optimering-blog

  1. Udvælg nogle søgeord
    I bund og grund handler SEO om at finde de søgeord, folk bruger for at finde det, din virksomhed udbyder. Overvej derfor, hvilke ord du selv ville bruge for at finde din egen hjemmeside. Spørg også gerne dine kunder, hvilke ord og -sætninger de bruger for at beskrive dit produkt. Når du har valgt dine søgeord og -sætninger, kan du lave en søgning på dem for at se, hvor din egen hjemmeside ligger placeret på Google. Ved at lave en søgning kan du få en fornemmelse af dit eget udgangspunkt, men det er også en god mulighed for at tjekke konkurrenterne ud.
  2. Brug dine søgeord gennemgående
    Når du har udvalgt dine søgeord, er det tid til at blive lidt kreativ med teksten på din hjemmeside. Tricket er nemlig at lade dine søgeord optræde gennemgående. Din hjemmeside skal selvfølgelig være gennemskuelig for dine menneskelige brugere, men det er også vigtigt, at søgemaskinerne kan forstå, hvad siden handler om. For hvis søgemaskinerne ikke finder din side relevant i forhold til dine potentielle kunders søgeord, så dukker den heller aldrig op i søgeresultaterne.

    Derfor skal du sørge for, at dine søgeord og -sætninger optræder flere gange i teksten på din hjemmeside. Udvælg også gerne et primært søgeord og brug det i din hjemmesides URL, overskrift og i teksten på forsiden. Husk dog, at overdrivelse ikke fremmer forståelsen, når det kommer til SEO; din tekst skal stadig være naturlig og flydende.

  3. Beskriv, beskriv, beskriv
    Det er enormt vigtigt at have beskrivende og informativ tekst på din hjemmeside. Det fastholder både dine potentielle kunder og søgemaskinernes opmærksomhed.  Sørg for, at din forside præcist beskriver, hvad dine kunder kan forvente at finde på din hjemmeside. Husk også at give tilstrækkelig og velskrevet information på alle din hjemmesides undersider. Har du fx en webshop, så læg vægt på stærke overskrifter og grundige produktbeskrivelser, som gennemgående indeholder et eller flere af dine søgeord og -sætninger.

At finde og bruge søgeord og -sætninger er en af de mest simple måder at søgemaskineoptimere din hjemmeside på. Men der er selvfølgelig også mange andre ting, du kan gøre for at få en god søgeplacering.

Er du blevet inspireret til at prøve mine SEO-tips af, men mangler en simpel løsning til at lave en professionel hjemmeside til din virksomhed? Så er vores gratis tilllægsmodul Website måske lige noget for dig. Med Website kan du nemlig hurtigt og nemt lave en flot hjemmeside. Og så gælder det bare om at flette nogle søgeord ind på siden, så dine potentielle kunder også kan finde den.