ERP Tolk for e-conomic frigivet
Med ERP Tolk fra Dalby Data kan man nu importere prisfiler i e-conomic fra en lang række grossister.

For at kunne indlæse varer i e-conomic kræves det, at filen er en CSV fil. Men mange grossistvirksomheder, som leverer varer til brugere af e-conomic, leverer filer i deres helt egne formater.
Dette har firmaet Dalby Data nu fundet en løsning på ved at lave et program, som konverter de mange forskellige file-typer til en ensartet filtype, e-conomic kan læse. Programmet går under navnet ERP Tolk for e-conomic.
ERP Tolk understøtter indlæsning af rabataftaler fra A&O Johansen (Både El og VVS), Nordisk Solar (Både El og VVS), Louis Poulsen, JAJ, Ahlsell og OTRA. Derudover har ERP Tolk et omfattende modul til at opsætte rabatter og avancer. Her kan du opsætte købs- og salgs-konti, nettopriser og salgspriser. Det kan gøres for enkelte varenumre eller hele rabatgrupper og evt. varegrupper.
Med ERP Tolk for e-conomic kan der nu enkelt importeres grossist-data i e-conomic. Enten for at indlæse alle varer eller blot for at opdatere kostpriser og salgspriser på varer, som er oprettet i e-conomic.
Filen fra ERP Tolk importeres nemt ved at følge vejledningen til “Import og opdatering af varer“.
Læs mere om ERP Tolk og hvilke grossistfilerder understøttes på www.dalbydata.dk.
Skrevet af René Møller Nielsen

Okay, hvornår kommer der så indlæsningsmuligheder for os som har mere en en pris??
jeg har fx 27 lande jeg handler med, og dk, tyskland er der både slutbrugersalg, salg til butikker og til dels også grossister… dvs. jeg uploader priserne, men skal selv ind og rette på de andre prisgrupper og med små 7000 vare nummer er det ikke så sjovt!
Ligge det i støbeskeen at man kan uploade samme vare med flere priser/prisgrupper??
mvh
Michael
Hej Michael
Nej, ikke i første omgang. Men det vil også kræve, at filen fra ERP Tolk, udvides så denne indeholder flere priser. Hvad den muligvis også kan.
Men vi registrerer det i vores system til forslag og ønsker fra vores kunder. Når vi planlægger nye funktioner i af e-conomic, tager vi altid udgangspunkt i de forslag og ønsker, vi har modtaget. Og kan vi se, at et ønske eller forslag vil være en hjælp for flere af vores brugere, så sørger vi for, at det bliver implementeret.
Mvh.
René Møller Nielsen
ERP Tolk til e-conomic er nu udkommet i version 2.0, der supplerer import af prisfil med import via e-conomic API.
Denne version løser også de problemer, der indtil nu har været med oprettelse af nye varegrupper fra prisfilen.