Som annonceret i sidste uges tirsdag-indlæg her på bloggen, skifter vi fokus fra optimering til at se nærmere på, hvordan de forskellige funktioner i e-conomics regnskabsprogram, gør bogføringsprocessen til en leg. I første omgang betyder det, at vi i dag vil se på, hvor enkelt det er at få oprettet en faktura – især fordi det nu er muligt at oprette varer, kunder mm., mens du er i gang med at lave din faktura.
Som vi tidligere har omtalt, kan du med fordel gøre brug af e-conomics standardopsætning. På den måde får du en række relevante konti, varegrupper mm. foræret. Det betyder, at du hurtig kan komme i gang med at fakturere – hvilket jo i sidste ende er alfa omega for at få betaling for dine varer eller ydelser.
”On the fly creation” gør din fakturering til en leg
Kender du det, at du er i gang med at oprette en faktura, og pludselig går det op for dig, at den kunde, som du skal fakturere, ikke er oprettet? Eller den vare, som du har solgt, ikke eksisterer i dit regnskab? Nu behøver du ikke holde styr på, om kunder eller varer er oprettet – du kan nemlig oprette alle disse, mens du opretter selve fakturaen. Alt du opretter gemmes selvfølgelig i dine oversigter, så du slipper for at oprette dem en anden gang. Det gør jo intet mindre end bogføringen til en leg, som du hurtig får styr på. Og du sparer både tid og frustrationer.
Når du skal i gang med at fakturere, kan du selvfølgelig vælge først at oprette både kunder, varer mm., men du kan, som sagt, også gøre det ”on the fly” – altså mens du laver selve faktureringen. Du starter med at vælge fanen ”Salg”. Herunder kan du vælge ”Fakturering” og herefter ”Fakturaer”, hvor du let kan trykke på knappen ”Ny faktura” – og så er du i gang.
Her indtaster du alle de nødvendige informationer, som der skal stå på fakturaen. Du bruger dit regnskabsprograms database til at søge blandt kunder, varer og lignende. Skal du fx tilføje en modtager, klikker du på ”Tilføj kunde”. Her vælger du enten kunden fra dit kundekartotek – eller opretter kunden med det samme, hvis det er første gang, du sælger til den pågældende kunde.
Og samme fremgangsmåde gør sig gældende for bl.a. varer, hvilket jo betyder, at du hurtigt og nemt får faktureret dine salg, så du kan få penge i kassen.
Krediter med bare tre klik
Men det er ikke kun hele faktureringsprocessen, der klares på nul komma fem! Hvis du måtte få brug for at kreditere et beløb, kan du i e-conomic også få gjort dette med bare et par enkelte klik. Det skyldes, at du kan gå ind og ”vende” en bogført faktura, der dermed bliver kopieret og omdannet til en kreditnota. På den måde afspejler alt tekst, priser mm. den oprindelige faktura. Har du behov for det, kan du selvfølgelig altid slette linjer på fakturaen, hvis det kun er visse dele af fakturaen, der skal krediteres. Ligeledes kan beløb også ændres, hvis det ikke er hele prisen for en vare eller service, som skal tilbagebetales.
For at få lavet krediteringen skal du – som før – være inde under fanen ”Salg”. I venstre menu kan du vælge funktionen ”Arkiv”. Herunder kan du søge datointervaller, så du hurtigt kan finde den faktura, som du leder efter. Når du har fundet den oprindelige faktura, har du for enden af dens linje mulighed for at benytte featuren ”Kopier og vend”. Og så er din faktura på et enkelt klik omdannet til en kreditnota – lettere kan det næsten ikke blive.
Husk – vi er der, hvis du har brug for det
Synes du stadig, at det virker lidt udfordrende, så husk at vores support-afdeling altid er klar til at hjælpe dig. Kontakt os eller brug en af vores mange hjælpeværktøjer som e-copedia, kurser og support-videoer.
Vi vil gøre alt, for at få dig så let ind i programmet og alle dets muligheder!
Hej
Jeg synes ikke jeg kan finde de skærmbilleder nogle stedet i mit e-conomic, er det et tillægsmodul eller hvordan med det
Mvh
Brian
Hej Brian
Det er fordi du ikke har det nye e-conomic – vi har et helt frisk design til vores brugere som de langsomt skiftes over på – send os en mail på info@e-conomic.dk med dit aftalenummer eller giv os et kald – så skifter vi over for dig. 🙂
Hej
det nye program kører bare men jeg synes jeg mangler at kunne se min dækning på hele fakturaen som man kunne i det gamle, kan det laves eller har jeg bare ikke kigget godt nok efter og det er lavet
mvh
Brian Holst
Hej igen Brian
Det er ikke på plads lige nu – du kan se din omsætning og moms på fakturaen, men ikke DB.
Så mangler vi bare at man kan oprette varer der hvor det giver aller mest mening, nemlig når man laver en leverandør ordre.
Jeg kan næppe tro min virksomhed er den eneste der rent faktisk køber varene ind før de bliver solgt?
Hej Allan
Det er klart at det vil være et oplagt sted at udvide funktionen, men lige nu er der en masse strategiske overvejelser omkring varelageret som gør at vi ikke kan præsentere denne funktionalitet lige i øjeblikket.
Hej Lasse,
Det synes er en helt fair udmelding fra jer…
Jeg synes bare jeres Strategiske overvejelser vedr. lager modulet har stået på i lang tid, så det ville være rart at der snart kom en udmelding fra jer om hvor i befinder jer i processen, og hvornår vi kan forvente at høre noget andet end ovenstående forklaring? vi taler om strategiske overvejelser der har stået på i 1-2 år nu, og alt den tid har lager modulet udviklingsmæssigt ikke flyttet sig en millimeter.
Hej igen Allan
Det er helt reelt det der fortsat er tilfældet – jeg forstår selvfølgelig godt at i begynder at blive utålmodige – men jeg kan desværre ikke give dig et bedre svar.
Dog vil jeg sige at dit forslag fortjener at komme på forummet – forum.e-conomic.dk
Så jeg skal bede dig om at smide det derind – så tager vi den derfra.
Hej Lasse,
Jeg tror jeg har lavet et sted mellem 10 – 15 forum indlæg allerede uden at de bliver hverken taget seriøs af jer fra economic eller at det er ført til så meget som bare et eneste brugbar ord fra jer om hvor vi er i problematikken og hvad jeg som kunde af lager modulet skal forvente.
Når i på en periode på 2 år ikke kan melde noget som helst ud overhovedet kan man jo kun tage jeres konstant afvigende svar som om at produktet er mere eller mindre skrinlagt og aner ikke hvad i skal stille om med det.
Processen med at kigge efter alternativer er begyndt for mit vedkommende og det kan jeg kun opfordre andre e-conomic lager kunder om at gøre.
Hej igen Allan
Beklager meget at det er din oplevelse – selvom det ikke er nogen trøst – så er vi fra support siden også i et kæmpe dødvande omkring dette – det er ikke en beslutning som er nem at tage og der er mange parter involveret – så vi afventer lige så meget som i gør.
Pingback: fakturerer | ordhjemmesider.eu