• Forside
  • Hvad er dette?
  • Spillereglerne
  •  

    Få serveret det nyeste fra e-conomic

    17. marts 2009: Dette indlæg er erstattet af et opdateret indlæg, der beskriver de nye måder at abonnere på.

    Er du interesseret i at få serveret det nyeste fra og om e-conomic? Hører du til dem der besøger en masse websites jævnligt, for at se om der er kommet nyt?

    Hvis ja, så hæng på. Der findes en smart metode, så det nyeste kommer til dig uden du skal ud og lede efter det. Metoden hedder RSS feed eller bare “feeds”.

    “Feeds”, hvad er nu det?
    Feeds eller RSS feeds er en nyhedskanal du kan abonnere på. Du vælger hvilke blogs/websites du vil følge med i, og du får nyhedernes overskrifter og indhold samlet og serveret.

    På den måde er det din computer, der holder øje med hvad der er kommet af nyt fra dine favoritwebsites. Det er da lidt smartere end selv at skulle klikke rundt til de mange blogs og websites, ik’?

    Hvilke blogs/websites kan jeg følge med i?
    Du kan følge med i blogs/websites hvis de har et RSS feed. Du kan hurtigt se om der tilbydes et RSS feed, for de fleste bruger et ikon som dette som invitation:

    RSS feed ikon

    Invitation til abonnement på nyhedsfeed ser tit sådan ud

    Ok, hvordan gør jeg?
    Når du klikker på sådan et RSS ikon, vil du se selve feedsiden. Billedet herunder viser hvordan det øverste af e-conomic bloggens feedside ser ud i Internet Explorer:

    Udseende af feedside for e-conomic bloggen

    Sådan ser øverste del af selve feedsiden ud.
    Læg mærke til linket “Subscribe to this feed”.

    Klikker du på “Subscribe to this feed” (teksten er afhængig af browser og sprog), får du tilbudt at tilføje feedet til din browser.

    Du kan herefter se en liste af dine feeds og deres overskrifter direkte i browseren, på samme måde som med dine favoritbogmærker. Mange bruger på den måde blot browserens indbyggede nyhedslæser.

    Der findes et hav af andre nyhedslæsere. Selv bruger jeg iGoogle som nyhedslæser. Den er jeg godt tilfreds med, for den giver mig mulighed for at kategorisere feeds ved hjælp af faneblade og jeg har samtidig Google søgefeltet lige ved hånden.

    Her er vist en del af min iGoogle nyhedslæser, sat op til at vise de sidste 9 e-conomic blogindlæg:

    e-conomic blogindlæg vist i iGoogle nyhedslæseren

    iGoogle som nyhedslæser,
    her med de seneste 9 indlæg fra e-conomic bloggen

    Læg mærke til hvordan du hurtigt kan se overskrifterne og direkte læse de indlæg du finder interessante, uden nødvendigvis at besøge bloggen. For at bruge iGoogle skal du have en Google konto.

    Værs’go at begynde
    Så værsgo, start med at abonnere på e-conomic bloggen og få det seneste nye leveret til dig og din nyhedslæser:

    Abonnér på e-conomic blogindlægAbonnér på e-conomic bloggen

    Husk også vores nyhedsmail med information fra e-conomic, kommende arrangementer, tips og tricks mm. Den udsendes ca. 1 gang om måneden. Får du den ikke allerede, kan du bestille nyhedsmailen her.


    Skrevet af Tue Skaarup

    8 kommentarer til “Få serveret det nyeste fra e-conomic”

    1. Steen Løcke siger:

      Hej med jer … uden varsel er e-conomic forsvundet fra nettet. Det skete omkring 23.30 d. 25. januar 2009. Nu er klokken passeret midnat og e-conomic er stadig ikke visibel.

      Hvad sker der kære venner? I har på det seneste ikke været særlig gode til at køre jeres service stabilt. Afviklingen af systemet foregår meget trægt. Desværre er I ikke gode til at informere om mulige driftforstyrrelser eller problemer … det skaber utryghed (…!)
      Især i disse urolige tider får man jo straks nervøse trækninger over at I måske er ved at miste grebet.

      Jeg imødeser med taknemmelighed en forklaring på at jeg er blevet forhindret i at udføre mit arbejde med e-conomic. På forhånd tak.

      Jeres mailserver er ukendt for min smtp-server og derfor benytter jeg denne mulighed for at få kontakt til jer.

      Med Venlig Hilsen
      Steen Løcke
      Administration – Bogholderi

      Responsum K/S
      Marielundvej 32 C, 2.sal
      DK-2730 Herlev

    2. Tue Skaarup siger:

      Hej Steen

      Siden lidt før midnat søndag har det ikke været muligt at komme på e-conomic.dk domænet.

      Fejlen er, så vidt jeg er orienteret, opstået i forbindelse med overflytning af e-conomic.dk domænet til en ny udbyder. Vi arbejder på højtryk med at få udbedret fejlen.

      Jeg beklager meget de ulemper det giver dig og alle andre berørte. Mere information snarest.

      Tue Skaarup

    3. Hej Steen,

      Log på via .com adressen

    4. Steen Løcke siger:

      Godmorgen og tusind tak for info til både Tue og Kim ;)

      Jeg føler med jer … det er omtrent det værste der kan ske for online-services.

      Gode ønsker og tanker.
      Steen

    5. Hej Steen,

      Tak for din forståelse og ja det har da givet lidt sved på panden her i nat/morgen.
      Vi er nu oppe og gå igen. Ha’ en god dag og vi glæder os over at have fået en “frisk” start på ugen!

      Kim

    6. Tue Skaarup siger:

      Hej Steen

      Mere info om uheldet den 26. januar og om de længere svartider i nyt blogindlæg.

    7. Susanne Nielsen siger:

      Tak for løbende information omkring problemer med svartider.
      Det er godt at vide, at I arbejder på sagen og har en løsning på vej.
      Mon I også har fat i problemet med “tabte data”? Når systemet kører langsomt taber posteringerne indimellem bl.a. momskoden.
      vh
      Susanne

    8. Tue Skaarup siger:

      Hej Susanne

      Ja, jeg kan forsikre dig for, at vi arbejder intenst på at forbedre svartiderne og forberede opgraderingen. Bo har i dette blogindlæg kommenteret på en situation der ligner din. Check alligevel med supporten på 88 20 48 41.

    Skriv en kommentar!