Som du måske ved, har der i de seneste måneder ligget et fast servicevindue hver onsdag morgen fra kl. 5.00-6.00. Dét har der gjort, fordi vi er i gang med at flytte vores database til en public cloud, der hedder Azure.

Når vi flytter til Azure, deler vi den ene database, vi har i dag, op i flere, mindre databaser. Og det er en rigtig god nyhed. Det giver os nemlig en masse tekniske fordele, som kan sikre dig en mere stabil drift og bedre hastighed i e-conomic.

Ifølge planen, skulle servicevinduerne ligge fast hver onsdag morgen indtil udgangen af 2016. Desværre har vi måtte erkende at det ikke er tid nok. Dataen skal nemlig flyttes af mange mindre omgange og vi er derfor nødt til at forlænge servicevinduerne frem til og med april 2017.

Hvad betyder det for dig?
Hver onsdag morgen fra kl. 5.00 -6.00 kan du ikke bruge programmet samt vores mobilapps og API. Ingen data går tabt i forbindelse med servicearbejdet, og dine kladdeposteringer, igangværende fakturaer mv. bliver naturligvis gemt.

Vi håber selvfølgelig at du ikke er gået i gang med dagens dont, når vi har servicevinduer, og at de derfor ikke kommer til at genere dig.

Hvorfor lukker vi programmet?
Der må ikke ændres i dataen, mens vi flytter den. Det betyder, at der ikke kan blive arbejdet i programmet og at vi derfor må lukke helt ned. Du kan bruge loginsiden til at følge med i, hvornår servicearbejdet er færdigt. Vi arbejder selvfølgelig på at blive færdige så hurtigt som muligt og undskylder, hvis det forhindrer dig i at udføre dit arbejde.

Flytningen til Azure er det første skridt på vejen mod et fremtidssikret e-conomic. Du kan følge med her på bloggen, hvor vi selvfølgelig holder dig opdateret på arbejdet og hvad der ellers kommer til at ske.