I e-conomic har du mulighed for at oprette flere kassekladder, hvis du fx foretrækker at adskille finansposteringer, kundeindbetalinger, løn m.m., når du bogfører.

Når du opretter en ny kassekladde, bliver den tilføjet i menuen til venstre. En kunde gjorde os opmærksomme på, at det var irriterende, at de nyeste kassekladder ender nederst i menuen, da e-conomic altid åbner den øverste kassekladde først.

kassekladder-menu

På vores forum stemte flere kunder i: De ville gerne kunne ændre rækkefølgen på kassekladderne, og jeg er derfor glad for at meddele, at det er blevet muligt!

Nu kan du ændre rækkefølgen på dine kassekladder, der ligger i venstremenuen. Juhuu!

Hvis du i øjeblikket arbejder mest i en specifik kassekladde, kan du vælge at lægge den øverst i din venstremenu, så du automatisk starter i den aktuelle kassekladde, når du klikker på fanebladet ”Regnskab”. Så slipper du for at navigere dig ned igennem flere kassekladder.

Sådan ændrer du rækkefølgen på dine kassekladder

  • Klik på det orange tandhjul øverst til højre og vælg ’Alle indstillinger’
  • I venstremenuen under ’Regnskab’ skal du klikke på ’Kassekladder’
  • Her kan du flytte rundt på kassekladderne ved brug af musen (gode gamle drag ’n’ drop) eller klikke på pilene i højre side

 

kassekladder-flyt

Så brug et par sekunder på at lægge dine mest benyttede kassekladder øverst, så du sparer tid på at navigere dig op og ned i menuen.

Hvis du gerne vil have flere kassekladde-fifs så kig forbi vores e-copedia, hvor du kan bl.a. kan lære mere om opsætning af kassekladder.

Vi siger mange tak for input! Det er altid fedt med forslag, der hjælper os med at gøre e-conomic bedre. Har du forslag til forbedringer, kan du dele dem med os på vores brugerforum.

Fortsat god dag!