Hvert kvartal arbejder vi intensivt på de forslag vi får fra jer for at skabe nye muligheder i e-conomic. Et team af udviklere har denne gang arbejdet på højtryk for at realisere jeres idéer og det er der kommet 7 efterspurgte forbedringer ud af. 

Her er de 7 nye forbedringer i e-conomic:

  1. E-mail skabeloner
    Når du skal sende et tilbud, ordre eller en faktura som e-mail, så kan du nu oprette skabeloner til emne og brødtekst på forhånd. Det er især en fordel, hvis du skal sende forskellige beskeder til dine kunder. Et eksempel på dette er brødtekster på forskellige sprog. Flere af vores brugere har efterspurgt denne funktion på e-conomic forum.
    Her kan du se, hvordan du gør
  2. Mere detaljeret omsætningsstatistik
    Nu kan du se uddybende information om, hvilke varer du har solgt til hvilke kunder og hvilke kunder, der har købt specifikke varer i én visning. Du skal blot sætte et flueben i boksen “vis detaljer”. På den måde kan du hurtigt få en mere detaljeret omsætningsstatistik – både med udgangspunkt i varer og kunder. 
  3. Send en rykker på baggrund af en faktura
    Nu kan du sende en rykker på en enkelt faktura. Før skulle du rykke på alle forfaldne poster på den givne kunde. Men nu kan du gå ind i oversigten, og vælge en enkelt faktura, og rykke den uden at påvirke alle de andre fakturaer.
  4. Betaling på gyldig bankdag
    Ved eksport af betalinger, kan du nu vælge at få tjekket om det er en gyldig bankdag. På den måde kan du sikre dig, at alle datoer er gyldige inden filen indlæses i banken.
  5. Flyt kategorier i Inbox
    Nu kan du flytte på kategorier i Inboxen, hvis de er oprettet i forkert rækkefølge.
  6. Kontofilter ved eksport af bilag
    Hvis du eksporterer et bilag fra e-conomic, kan du nu vælge et filter som virker på kontoniveau og dermed vælge at se bilag på en bestemt konto. På den måde kan du eksportere alle bilag på en eller flere specifikke konti.
  7. Kort eller lang advisering ved eksport af betalinger
    Du har nu mulighed for at vælge om adviseringerne ved eksport af bankoverførsler skal være korte eller lange.

Vi håber, at du bliver glad for dine nye muligheder. Hvis du vil have overblik over de nyeste forbedringer og funktioner i e-conomic, kan du altid følge med i alle de seneste opdateringer her.

Din mening er vigtig

Har du en idé til en forbedring? Som bruger i e-conomic, har du en værdifuld indsigt i programmets funktioner. Derfor vil vi gerne høre fra dig. Opret dig på forum, hvor du kan stemme på eller indsende forslag. Så ved vi hvilke forslag der er de vigtigste.