250x250_logo_newDu kender det sikkert. Du har sendt en faktura af sted til din kunde, og nu sidder du og venter på at modtage indbetalingen. Men der sker ikke noget! Nu kan du gøre det endnu lettere for dine kunder at sende pengene af sted. På den måde er der ingen undskyldning for, at du ikke får dine velfortjente penge.

Direkte betaling online
e-conomic har sammen med DIBS Payment Services lavet en integration, som gør hverdagen nemmere for både dig og din kunde. Med appen kan du hurtigt oprette et link, som du kopierer ind på din fakturaskabelon eller i den e-mail, dine kunder modtager fra dig.

På den måde behøver dine kunder ikke gøre andet end at klikke på linket, når de modtager deres faktura, hvorefter der dukker et betalingsvindue frem. Lettere bliver det ikke! Kunden kan nu nemt og hurtigt benytte et af sine betalingskort – og så er den betaling overstået på ingen tid.

Efterfølgende vil både du og din kunde få en betalingsbekræftelse over mail, så der ikke er nogen tvivl om, at pengene er blevet overført.

 

Kom i gang allerede i dag!

Vil du gerne i gang hurtigst muligt? Så er der ikke nogen grund til at vente. Du kan læse meget mere om appen fra DIBS til e-conomic her, og har du allerede en DIBS Merchant-aftale, så er det bare om at anvende dine e-conomic og DIBS-oplysninger på denne side, og så er du i gang på ganske få sekunder.

Har du ikke allerede har haft fornøjelsen at stifte bekendtskab med DIBS, så kan du hurtigt få et overblik over, hvad de kan tilbyde dig og din virksomhed.