Hostet løsning vs. lokal installeret løsning
Antallet af fordele ved en hostet løsning er nu så mange, at valget bør være hvilken hostet løsning der skal vælges, ikke om det skal være en hostet løsning!
Som udbyder af den førende danske løsning, kan det nok ikke undre hvorfor jeg er så begejstret for denne type, men prøv at se her:

- Udbyderen står for alt vedr. back up.
- Langt de fleste løsninger giver ubegrænset tilgængelig – blot en computer med internet, og du har adgang til dine data.
- Du køber oftest et abonnement, dvs. ingen stor startinvestering der kræver kapital.
- Ingen drift af servere.
- Gratis adgang til relevante rådgivere.
- Ingen opdateringspakker man selv skal huske at lægge på.
- Intet løbende servicegebyr – hvilket giver større prisgennemsigtighed.
- ingen mulighed for at arbejde i en version der ikke følger med lovgivningen.
Vil du høre mere om e-conomics fordele, kan du tilmelde dig en gratis præsentation af programmet her
Mvh.
Tejn
Skrevet af Tejn Vanting Nielsen

Hej Tejn
Må jeg først sige at jeg er abolut enig med dig, jeg ville aldrig vælge andet end en hostet løsning og har da også været med på e-conomic-bølgen siden opstarten af min virksomhed, som er bygget op omkring online bogføring.
Jeg er stor fan af jeres program og koncept, men jeg må nu konstatere at jeres problemer med hastighed og nedetider efterhånden har kostet mig rigtig mange penge i tabt arbejdsfortjeneste, både i forbindelse med momsindberetningen den 1. dec og nu også i forbindelse med årslutningen af diverse selskaber.
Jeg har efterhånden prøvet det lidt for mange gange at sidde hos en kunde og skulle have arbejdet gjort færdigt og så virker systemet ikke, man bliver smidt af konstant eller man kan nå at hente en kop kaffe mens man venter på svar fra e-conmic.
I en virksomhed som min kan man ikke bare komme tilbage dagen efter og lave arbejdet, da næste dag er booket af en anden kunde. Kunderne har tit aftalt fast pris for en opgave og så er det mig der hænger på regningen når jeg skal bruge den dobbelt tid eller mere pga. langsomt system.
Efterhånden er kunderne (som jeg har anbefalet at skifte til e-conomic) også begyndt at brokke sig over systemet til mig og så er det altså lidt pinligt at være den har overtalt dem til at skifte fra et andet system.
Jeg havde en af de første dage i januer en aftale hos en kunde, som skulle have lageroptælling, lageret skulle rettes til i lagermodulet inden de kunne begynde at fakturere i nyt år. Der var kommet folk fra Århus til København for at hjælpe og revisoren var indkaldt til revision af lageret samtidig og der sad vi så og kunne intet lave i e-conomic i 2 dage.
Jeg ved godt at i gør hvad i kan for at løse problemerne, men nu sidder vi igen i dag og systemet kører ikke optimalt.
Og bunkerne til momsindberetningen den 10. feb bliver ikke mindre og diverse revisorer sidder og venter på materiale fra bogholdere så de kan komme igang med årsregnskaberne.
Undskyld det sure opstød, men jeg synes lige sådan noget også skal frem i lyset når i nu går ud og reklamere for hostet løsning igen.
Der sidder i øjeblikket rigtig mange fustrerede brugere bag jeres system og taber penge eller må arbejde om aftenen og i weekender for at nå det der ikke var muligt i løbet af arbejdsdagen.
Ikke destro mindre er jeg stadig med og har da også tænkt mig at blive og stoler på at i snart får styr på tingene, for når det kører er det jo absolut det bedste hostet system der findes
Lone
Ja, Murphy’s Law fornægter sig desværre aldrig. Stabil drift er vores højeste prioritet, ellers har vi ingen berettigelse i markedet.
Hej Tejn og vel også jeres hosting leverandør,
Du, jeg og nok så mange andre tilhængere af e-conomic kan lobby nok så meget for systemet.
Men hvis man skal sidde og vente, som det pt er tilfældet, så er det lige før, jeg hælder til lokal installeret løsning – men også kun lige før…
Få nu styr på jeres hosting leverandør for dævlen da!!! – Så er det jo et fantastisk intuitivt og fleksibelt program.
Michael
JA, den hastighed – eller ret og sagt mangel på samme…… – jeg er efterhånden derude, hvor der skal beroligende midler til, førend jeg starter e-conomic…..
For programmet er supergodt – indtil kl. 8:00 og efter kl. 18:00…..
Heidi Jacobsen
Enig. Det er helt fantastisk at opleve, at e-conomic vil være med i forreste række. Og hver dag sidder vi flere tusinde kunder, som I vil have skal anbefale Jeres produkt til andre. Det har vi sandelig også god tid til – så vi bruger tiden mellem billedopdateringerne til at skrive mails til venner og bekendte. Men hvad er det nu lige, vi skal anbefale? e-conomic – tja – forhåbentlig, men kast nu alle resourcer ind på at få styr på systemets hastighed i den normale arbejdstid. Og til Jer, der sidder i markedsføringsafdelingen: Læn Jer lidt tilbage – p.t. må Jeres arbejde være lidt omsonst.