Indlæsning af budgetdata – frigivet
En nem lille udvidelse er nu tilgængelig, Indlæsning af Budget, typisk fra Excel i såkaldte CSV-filer.
Indlæsningsrutinen er skrevet over samme læst som vores øvrige indlæsninger.Indlæsning af Budget findes under fanebladet Indstillinger og under kontoplan ligger linket Importér budgettal.
Dokumentationen har vi lagt ind her:
http://wiki.e-conomic.dk/import-af-data/import-af-budgettal
Skrevet af Kim Sneum Madsen

Hej
Jeg forstår simplet hen ikke at e-conomic ikke har lavet formatet til import af budget, i samme format som budgettal kan exporteres til.
Generelt syntes jeg at jeres budskabet om letheden i brugen af system “over” sælges, som ejer af en mindre virksomhed – må jeg konstatere at vi har brugt enormt mange ressourcer på opsætning af e-economic – og skidte fungerer stadig ikke tilfredsstillende.
Generelt er der mange småting som ikke virker, noget kræver at man ringer til jeres support for at få nogle hints som ikke står at læse i jeres vejledninger – hints som man ikke har kinamands chance for at gætte sig til.
Hej Tony,
Tak for din kommentar. Ærgelig over at du mener at have brugt for mange ressourcer på at komme igang med e-conomic.
Tilstår gerne at vi ikke er i mål med dokumentere e-conomic.
Da vi ikke lever af konsulentydelser har vi kun en fælles interesse i at gøre det som nemt for jer brugere som muligt. Jo mere tid du bruge på at ringe til vores support – des mere ærgeligt for os begge.
Med dette nye medie forsøger iøvrigt at blive bedre til at give så meget vejledning som muligt.
Jeg er svært interesseret i at høre hvilke hints du har måttet gætte dig til. Du har ikke efterladt kontaktinfo. Skriv meget gerne til mig på akh[snabela]e-conomic[dot]com eller ring blot. Mit nummer fremgår af vores hjemmeside.
Anders,
Lad mig give et par eksempler hvor jeres vejledninger ikke er dækkende, og jeg måtte gætte, eller konstatere at festen stoppede iden påviselig grund.
Indlæsning af budget – der står ikke noget om, at man hvis man ikke bruger periodiseret budget, skal man indlæse budget á 12 omgange (for hver måned), idet fx. forsikring, vægtafgift mm. typisk betales én gang årligt.
Der står ikke noget om at sum konti ( “o”) skal slettes af budgetfil (csv-format) før indlæsning i e-conomic, ved fil/format exporteret fra e-conomic.
Brug af lokationer (lager) – overhovede ikke nævnt i vejledning
Betalingsbetingelser – vist på mimik (tilbud, ordre …) man skal definere leveringsbetingelser for at betalingsbetingelser vises (logisk – måske, men ikke i min optik)
En anden irriterende (lille) ting – debitorer, og leveringsadresse – mit bud er at > 70% af alle debitorer får en ydelse/vare leveret på hovedadressen. Hvorfor kan man ikke fra “databasen” vælge debitors adresse fra “debitor kartoteket”, fremfor manuelt at skulle indtaste adressen under leveringsadresser (unødigt spild af tid), ganske vist kun én gang pr. debitor.
Jeg syntes det er vigtigt at i gør potentielle kunder opmærksom på at der skal forventes en investering på 40-80 timer i at få lavet en opsætningen af e-conomic. Det er absolut ikke budskabet på jeres 2 timers præsentationer – her syntes jeg i er forbryder jer mod god markedføring.
Som ejerleder af en mindre virksomhed (pt. 4 medarbejdere), må jeg konstatere at e-conomic er lavet af revisorer for revisorer.
Personligt syntes det har været dybt fustrerende at implemtere e-conomic i min virksomhed, faktisk er jeg i tvivl om jeg har gjort det rigtige, selv efter et 3 timers besøg af en af dine konsulent kolleger.
Til rene bogføring – er det sikkert glimrende, men resten…
/Tony Chr.
Om et timeforbrug på 40-80 timer er rimeligt kan jeg i denne ende af dialogen ikke vurdere. Vores mål er selvfølgelig at det timeantal vores kunder bruger på at komme i gang skal være stadig mindre. Derfor også tak for dine relevante input som jeg har videresendt til vores folk bag dokumentationen.
I mange andre ERP-løsninger startes populært sagt med en ”tom skal”. En af fordele ved e-conomic skulle jo netop være at du ikke bare får adgang til et system, men at du også har mulighed for udvælge kontoplan, bogføringsgrupper, momsgrupper m.v..
Selvfølgelig ærgerligt at du fortsat er I tvivl om valget af e-conomic. Jeg har ikke din kontakt info, men vil gerne invitere til en samtale om din konkrete situation.
Kontakt os så vi enten kan få bekræftet at e-conomic er det rigtige for jer, eller vi kan finde vej til en løsning der måtte passe din virksomhed bedre.
venlig hilsen
Anders K H
Tony,
Hvis du alligevel ‘næsten altid’ bruger debitors hovedadresse som leveringsadresse, kan du under Debitoroversigtens “Debitoropsætning” markere “Anvend debitoradresse som standard-leveringsadresse”. Hermed bliver den automatisk sat ind på nye tilbud/ordrer/fakturaer – helt uden at du behøver at bruge leveringssted-begrebet overhovedet.
Mvh.
Christian Estrup
Christian
Tak for denne oplysning…
/Tony
Anders,
Jeg har allerede haft besøg af din kollega MPL, det har ikke bekræftet af e-comomic er den rigtig løsning til vores organisation.
/Tony Chr.
Hej Tony,
Igen skal jeg bede dig kontakte mig/os direkte for afhjælpning.
På info@e-conomic.dk kan du løbende få svar på dine konkrete support spørgsmål.
Jeg står fortsat til rådighed på akh[snabelA]e-conomic.com
Pft.
Anders
Anders,
Jeg kontakter dig telefonisk i løbet af mandagen.
Det er jo godt at der er support, men derfor bør systemet alligvel være enkelt og velfungerende (læs: intuitivt forståeligt). Som ejerleder arbejder er jeg ofte nødsaget til også at arbejde om aftenen, eller i weekends – hvor jeres support er lukket.
/Tony
Jeg synes CSV import funktionen er dybt irriterende fordi man ikke bare kan nøjes med “paste” det man HAR fra sin bank ind i en kassekladde og så rette posteringerne til bagefter; Man SKAL have alle data til alle posteringer i sit CSV data ellers fejler import. Hvorfor, det er en KLADDE for hulen da
F.ex. skal man have bilags-nummer på forhånd – jeg synes ellers lige at det var smart at scanne bilaget ind og bruge det nummer e-conomics tildelte men det kan jeg ikke hvis jeg skal spare mig selv for at taste alle tallene ind manuelt ….
Frithiof,
Der er tekniske årsager til at det CSV indlæsningen på nuværende tidspunkt kræver at alle kolonner udfyldes. Vi arbejder dog på at gøre den bedre og mere brugervenlig.
Du er velkommen til at ringe til mig, eller sende mig en email på mha@e-conomic.com, så vi kan konkretisere hvilke forbedringer, som vil gøre arbejdet med importfunktionen lettere.
Mvh.
Martin Havemann
Hej Tejn.
Indtastning af budgettal er meget besværligt.
(1) Hvorfor fastholdes budgetperioden ikke ved indtastningen? Man skal gentage datoen 100 gange, hvis der er 100 budgetlinier.
(2) hvorfor er der et tekstfelt? kontonavnet er tilstrækkeligt.
(3) Hvorfor kan budgetrapporten kun udskrives Fra dato, men ikke Til dato, og hvorfor kan der kun vælges mellem måned eller kvartaler? Der mangler mulighed for et årsbudget?
(4) Udskrivning af budgetrapport pr. kvartal er tal med øre, og hvorfor er det ikke beregnet som 1/4 af hele årets budgettal?
Hej Ebbe
Tak for dit skriv – vi vender tilbage med et svar en af dagene.
Hej Ebbe
Som lovet vender vi hermed tilbage med et svar på dit spørgsmål angående budget-funktionen.
Man lægger budgettal ind ved at klikke på budget-ikonet i kontoplanen. Her kan man vælge at oprette fx hver måned eller man kan vælge at oprette en periode, fx et regnskabsår, og automatisk fordele ligeligt i forhold til måneder. Selvom man har valgt at lade systemet fordele ligeligt i måneder, kan man fortsat redigere tallene. En anden mulighed er import af budgettal fra Excel (læs mere i vores hjælp).
Under fanebladet -> Rapport -> Budget har vi forberedt forskellige rapporter, der indrømmet har visse begrænsninger, men derudover er der mulighed for i saldobalancen at vælge -> Sammenligning -> Budgetsammenligning, hvor man så vil få vist budgettal, periodens resultat og afvigelser for en hvilken som helst periode.
Til de mere krævende behov kan jeg nævne programmet budget123, der har en integration til e-conomic.
Hej Svend.
Tak for dine kommentarer, som desværre ikke besvarer mine spørgsmål. Prøv venligst at besvare dem, punkt for punkt.
Jeg ved, at Excel kan benyttes, men hvorfor skal indtastning for små virksomheders budgetter være så bøvlet?
mvh. og håb om en konstuktiv udvikling på området.
Ebbe Ravn