Har du været forbi vores app-sektion for nylig? Den bugner nemlig med nye apps. I februar fik vi en ny rekord i hus, da vi fik 8 nye e-conomic-apps op på vores hjemmeside. Måske er der noget for dig.
Nyheder i vores app-sektion
Af nye lækkerier på app-fronten har vi bl.a. Officegnu, der forbinder din Microsoft Office-pakke med e-conomic, så du kan vedhæfte ordrer og fakturaer som PDF-filer, direkte fra Outlook. Eller du kan lave dine egne Word- og Excel-skabeloner, der automatisk bliver udfyldt med data fra din e-conomic-aftale.
En anden nyhed er fra itn|vision, der har lavet en app, der udregner provision på baggrund af fakturaer og på samme tid giver dig et overblik over dine sælgere og deres optjente provision. Appen går helt enkelt under navnet: Provisionsberegning.
I en anden boldgade har vi HubBroker, der har lavet en EDI-connector til e-conomic, så du bl.a. kan lave fakturaer i det format som dine kunder kræver. Appen er tilpasset udvekslinger til og fra VANS-operatøren Evenex.

Tjek også…
De andre apps, der kom op på vores hjemmeside i februar:
- CapWorks Workflow: Få fakturaer digitalt ind i e-conomic med forudkontering i kassekladden
- Hokas Credit: Rykkerservice og betalingsopfølgning
- WIOsoft: Administrer din udlejningsforretning fra alle enheder
- ProLøn-app fra eKontoret: Få automatisk bogført lønbilag fra ProLøn
- EazyProject: Projektstyring med mobiladgang til bl.a. tidsregistrering, Gantt og kalender
Det var alt fra denne gang, men følg med her på bloggen for snart kommer vores nye MailChimp-app, der gør det nemmere for dig at sende nyhedsbreve til dine kunder. Det bli’r godt!
Er det muligt at overføre data direkte fra Access til en kladde.
I mit tidligere regnskabsprogram (Admiral for Windows) kunne jeg oprette en kladde i regnskabet og derefter skrive direkte ind i kladden.
Jeg har opbygget en database, som holder styr på lejligheder, ejendomme, lejere og lejesatser (både historiske, nuværende og fremtidige). Det kan påligne og skrive til kladde huslejen (i finans og debitor) og acontobetalinger (i finans og kreditor) for den måned jeg beder om.
I e-conomic har jeg hidtil brugt den lidt omstændtlige vej over import af poster. Hvis det kunne gøres nemmere kunne det være noget tidsbesparende.
Mvh Finn Hansen
Hej Finn tak for dit indlæg 🙂
Jeg er lidt i tvivl om dit spørgsmål – om du spørger om man kan overføre data fra Acces til en kladde. Jeg tænker, at det er en integration der skal sættes op. Man kan via vores API lave integrationer så data overføres til ens kladde. Dette er ikke noget e-conomic kan sætte op, men noget som en ekstern udvikler skal opsætte for dig.
Som du selv er inde på, kan man importere posteringer fra en Excel CSV(semikolonsepareret) fil ind i systemet.
Håber dette giver mening, ellers så fang mig endelig igen 🙂
MVH Peter