I mit sidste blogindlæg skrev jeg om, hvordan du nemt kan blive klar til ferien ved at oprette faste fakturaopkrævninger med vores abonnementsmodul. I dette blogindlæg vil jeg fortsætte lidt ned af samme vej og give dig tips til, hvordan du også kan gøre det nemmere for dine kunder, at betale deres fakturaer ved at hente vores DIBS app.

DIBS er en betalingsintegration, som gør det muligt for dine kunder, at betale deres fakturaer med betalingskort. Med DIBS er der større chance for, at du modtager dine indbetalinger hurtigere og til tiden, fordi kunderne har en let tilgængelig betalingsmulighed lige ved hånden. Det er selvfølgelig en lækker service, at kunne tilbyde dine kunder, men i sidste ende kan det også give dig forbedret likviditet og måske lidt ekstra luft i økonomien til at tage det dykkerkursus, du altid har drømt, skeje ud på en Michelin restaurant eller shoppe amok på storbyferien.

Klar til ferie del 2

Sådan fungerer DIBS
Med DIBS giver du som sagt dine kunder en langt nemmere måde at betale deres regninger på i en travl hverdag. Med appen kan du nemlig oprette et link, som du kan kopiere ind i din fakturaskabelon, eller i den e-mail, du sender til dine kunder. Når dine kunder klikker på linket, dukker der et betalingsvindue op, hvor de lynhurtigt kan taste kortoplysningerne fra et af deres betalingskort ind og wupti – betalingen er gennemført på ingen tid.

Når betalingen er gennemført, modtager dine kunder en betalingsbekræftelse på mail og du modtager en besked på appen. På den måde er der ikke fare for, at din sommerferie bliver spoleret af bekymringer om, hvorvidt dine fakturaer er blevet betalt til tiden og om du har modtaget pengene – du får nemlig besked med det samme og betalingerne går direkte ind på din konto.

Hent DIBS appen
DIBS er selvfølgelig fuldt integreret med e-conomic – det eneste du skal gøre, er at hente vores DIBS app. Har du allerede en DIBS Merchant-aftale, kan du bare anvende dine e-conomic og DIBS-oplysninger, så er du i gang på ganske få sekunder. Har du ikke allerede haft fornøjelsen af at stifte bekendtskab med DIBS, kan du læse mere om, hvad de kan tilbyde dig og din virksomhed.