Hos e-conomic ser vi ingen grund til at lave om på en succes. Derfor afholder vi igen et af vores populære Roadshow-arrangementer, hvor vi tager landet rundt sammen med nogle samarbejdspartnere og giver dig råd og vejledning til, hvordan du kan optimere din forretning.

Nu har vi næste arrangement klar, og denne gang er det Bluegarden og Social Selling Company, vi tager med os rundt. Denne gang kommer vi til Århus, Aalborg, Vejle, Ringsted og Glostrup.

Arrangementet er opdelt i et formiddags- og et eftermiddagsarrangement. Formiddagen er for administratorer (revisorer og bogholdere) og varer fra kl. 09.00 til kl. 12.00. Eftermiddagen er for virksomheder og interesserede administratorer og varer fra kl. 13.00 til kl. 16.00.

Hvad kommer der til at ske?

Til arrangementet vil repræsentanter her fra e-conomic og fra Bluegarden og Social Selling Company hjælpe dig til at optimere din forretning på forskellige måder. Er du klar til at tilmelde dig allerede? Så klik her og tilmeld dig med det samme.

e-conomic

Dette oplæg henvender sig til dig, der er nystartet med ekspansionsplaner, dig der allerede er i gang med at vækste, og dig der søger inspiration til, hvordan du kan arbejde smartere med e-conomic. Kom og bliv inspireret til, hvordan du på en simpel måde kan håndtere dit regnskab.

Bluegarden

Formiddagsoplægget fra Bluegarden henvender sig til dig, der indberetter løn på vegne af dine kunder. Med Bluegardens Lønpartnerkoncept kan du hjælpe dine kunder med at frigøre mere tid til deres kerneforretning – og vækst i din egen forretning. Bliv mere effektiv via DataLøn og e-conomic-integrationen. Med Bluegardens nye priser bliver du samtidig konkurrencedygtig!

Social Selling Company

Social Selling Company er til dig, der bruger eller gerne vil bruge de sociale medier til at vækste. Kom og blive klogere på, hvordan du nemt og hurtigt kan få viden om, hvordan din virksomhed kan udnytte de sociale medier optimalt.

Formiddags- og eftermiddagsoplæggene har samme overskrifter, men formiddagen angriber ovenstående fra et revisor/bogholder-synspunkt, hvorimod eftermiddagen ser på det fra et virksomhedssynspunkt.

Derfor, hvis du er administrator i e-conomic og gerne vil høre mere om, hvordan dine kunder kan optimere deres forretning, så vil eftermiddagsarrangementet også være interessant for dig.

Bluegarden vil bl.a. om eftermiddagen gennemgå fordelene i DataLøn, som er Danmarks mest anvendte lønsystem. Med personlig service og et komplet lønsystem kan du blive mere effektiv og frigive tid til andre opgaver. Du kan også vælge at lade Bluegarden klare dit lønarbejde. Hør også om nem integration mellem DataLøn og e-conomic.

Du kan deltage helt gratis i arrangementerne, som finder sted på følgende datoer:

  • 17. november, Scandic Århus – Rytoften 3, 8210 Aarhus
  • 18. november, Scandic Aalborg – Hadsundvej 200, 9220 Aalborg
  • 19. november, Scandic Jacob Gade Vejle – Flegborg 8, 7100 Vejle
  • 24. november, Scandic Ringsted – Nørretorv 57, 4100 Ringsted
  • 25. november, Scandic Glostrup – Roskildevej 550, 2605 Brøndby

Tilmeld dig lige her.

Vi sørger for forplejning i form af kaffe, te, vand og frugt i løbet af dagen. Deltager du hele dagen, vil der være frokost fra ca. kl. 12.00 til 13.00. Som nævnt er arrangementet gratis, men der vil være et no-show-gebyr på 300 kr.

Vi glæder os meget til at se dig. Har du spørgsmål, så skriv gerne i kommentarfeltet nedenfor eller send en mail til vores a-team.