Lidt mindre bank til bankbetalinger
Som du tidligere har kunnet læse her på bloggen, har vi fået en del bank pga. bankbetalinger i e-conomic.
Men som vi også lovede i det forrige blogindlæg, har vi i den seneste periode haft stor fokus på at få forbedret stabiliteten, og de fejlmeddelelser der vises, i forbindelse med bankbetalinger.
Det har her et par uger efter vi satte et team på sagen, udmøntet sig i en stabilisering og bedre fejlmeddelelser. Det har vi kunnet mærke på vores support, hvor der er kommet færre henvendelser der drejer sig om problemer med bankbetalinger. Så alt i alt ser det ud til at gå i den rigtige retning.

Bankbetalinger fungerer allerede lidt bedre
Vi arbejder fortsat på at forbedre stabiliteten henover sommeren og vi vil løbende gøre status her på bloggen, så du kan se hvad vi gør for at forbedre bankbetalinger yderligere.
Skrevet af Kim Sneum Madsen
