Fra klokken 15:52 tirsdag den 2. juli, var det i en periode på cirka 20 minutter ikke muligt at logge ind i e-conomic-programmet eller tilgå e-conomics hjemmeside.

Dette skyldtes et systemnedbrud hos Cloudflare, som er en af e-conomics system-leverandører. Nedbruddet var omfattende og ramte flere steder i Europa – heriblandt i Danmark.

Alle systemer kører nu igen som normalt, og ingen data gik tabt som følge af nedbruddet.

Vi beklager ulejligheden.