• Forside
  • Hvad er dette?
  • Spillereglerne
  •  

    Nisser i maskineriet

    Nedetid mandag den 20. dec.

    Den søde juletid kendetegnes normalt ved duften af brændte mandler, god julemad, hygge med familien og måske et par hektiske gaveindkøb.

    Men vi oplevede desværre en anden, mindre hyggelig side af juleånden. Mandag eftermiddag den 20. december, var der nisser på spil i vores maskineri. Det betød at du ikke kunne logge på e-conomic i ca. en halv time.

    Vi beklager fejlen og kan fortælle at der ikke er sket noget i forhold til dit regnskab, udover at du i en kort periode ikke kunne logge på.

    Nisser og e-conomic går ikke godt i spænd

    Flere nisser

    Som om det ikke var nok, har vi i øjeblikket også lidt udfordringer med vores telefoner. Det betyder, at når mange ringer ind til os på én gang, så kan nogle opleve at blive mødt af en optaget tone.

    Vi er klar over problemet og arbejder på at få det løst.

    På trods af at vi har haft lidt udfordringer her i julen, vil vi gerne ønske jer alle en rigtig glædelig jul.

    Mange julehilsner fra Martin og resten af e-conomic holdet


    Skrevet af Martin Wülser Larsen

    7 kommentarer til “Nisser i maskineriet”

    1. Niels Vrang siger:

      Er der mon stadig nisser i maskineriet? Jeg bliver nægtet login…

    2. Lars Petersen siger:

      Jeg kan heller ikke logge på mere. Jeg havde dog set det komme, da systemet har kørt ekstremt ustabilt siden kl. 21.30-tiden.

    3. Kate zum Vohrde siger:

      Har gjort samme observans som Lars Petersen.

    4. Per Foss siger:

      Vi er nok ikke så heldige at det kun tager en halv time i dag :(

    5. Stefan Skotte siger:

      Kan heller ikke logge på. SSL delen af websitet svarer simpelthen ikke.

      Er der ikke noget overvågning på systemet?

    6. Tue Skaarup siger:

      Siden ca. 23:00 søndag aften har e-conomic ikke været tilgængelig. Der arbejdes hårdt på at finde fejlen. Beklager det bøvl det måtte give.

      Mere info snart.

    7. Tue Skaarup siger:

      00:50 mandag: Fejl fundet og løst, e-conomic er tilgængelig igen.

      Fejlen skyldtes en overfyldt transaktionslog, hvor varslingssystemet samtidig svigtede. Beklager maset.

    Skriv en kommentar!