Nomineret til en e-handelspris
Vi er med i top 3 i B2B-kategorien
Hvert år udvælger en jury sammen med FDIH de virksomheder, der har gjort sig bemærket inden for e-handel. Virksomhederne inddeles i forskellige kategorier og får chancen for at vinde en e-handelspris. I år er e-conomic havnet i top 3’en i kategorien B2B – det har vi været før, og vi er virkelig glade for at være i finalen igen!
Nominering er ingen garanti
Det er dejligt at være endt i top 3 i B2B-kategorien, det er et stort skulderklap for vores arbejde og udvikling.
Det er 3. år i træk, at vi er med i en finale hos E-handelsprisen. I 2009 vandt vi prisen i kategorien ”Fra offline til online” og vi opnåede også en finaleplads i B2B-kategorien. I 2010 var vi i finalen om den bedste ”Cross-border”-virksomhed, men blev desværre slået på målstregen.
Vi krydser fingre for, at vi opnår en pris i år.
Prisfesten er d. 12. maj
E-handelsprisen kårer de virksomheder, der gør sig bedst på nettet, d. 12. maj 2011 hos Axelborg. Må de bedste e-handlere vinde!
Skrevet af Tanja Sørensen
