maalstreg-blog

Da e-conomic i efteråret 2013 billedligt talt trak i ”løbeskoene” og kastede sig ud i det største maratonløb i virksomhedens historie, lå målstregen langt ude i horisonten. Målet var at skabe et nyt og topmoderne regnskabsprogram, som var bygget til fremtidens behov og ønsker.

Inden startskuddet lød, havde vores udviklere, designere og kommunikationsfolk i tæt dialog med kunderne forberedt sig grundigt på den rute, der skulle føre os sikkert i mål. Og snart var vi klar til at begive os afsted og tage fat på det store arbejde, det er at udvikle, implementere og kommunikere om en splinterny version af det over 10 år gamle program, som for længst var blevet danske virksomheders og revisionsvirksomheders foretrukne følgesvend.

I dag kan vi med stolthed meddele, at vi er næsten er helt fremme ved målstregen.

94% af vores kunder arbejder nu på nye e-conomic

Næsten alle vores kunder er nu blevet flyttet godt over på ny e-conomic og kan høste de mange fordele, som systemet giver. For nogle har det været en omvæltning at skulle vænne sig til e-conomics nye look and feel. Al begyndelse er svær, så vi forstår godt, at nogle har været lidt skeptiske. Derfor har vi også gjort alt, hvad der stod i vores magt for at gøre overgangen til det nye program så let og gnidningsløst som overhovedet muligt. Vi har udarbejdet blogindlæg, informeret om processen på mail og på websitet, og vi har stået klar med hjælpevideoer, kurser og personlig vejledning på mail, telefon og chat.

Den 30. april var store flyttedag

I implementeringsperioden, som har strakt sig over de seneste mange måneder, har vi supporteret to forskellige versioner af e-conomic for at gøre det muligt for vores kunder at skifte over, når det passede ind i deres kalender. Nogle valgte at skifte straks, mens andre valgte at udsætte skiftet til senere. I dag er så næsten alle i mål. Men det stopper ikke her. Vi vil fortsætte med at forfine og forædle programmet og informere jer om de mange spændende nyheder.

Vi skylder en stor tak til alle jer, som løbende er kommet med kommentarer og input til ny e-conomic. Flere af jeres ideer er allerede blevet implementeret i programmet, og vi er også fremover åbne over for gode ideer, der kan gøre e-conomic endnu bedre.