• Forside
  • Hvad er dette?
  • Spillereglerne
  •  

    Ny omgang forbedringer til e-conomic

    Markedspakke 54 er blevet udsendt i dag – og giver dig bedre validering af regnskabsår, hurtigere og lettere arbejdsgange ved automatisk udligning og meget andet.

    Markedspakke 54

    Validér regnskabsår

    Vi har strammet op på valideringen af regnskabsår for at hjælpe dig med at undgå forkerte primoposteringer.

    Det betyder, at du ikke længere kan oprette et regnskabsår, hvis der findes et senere, afsluttet regnskabsår, og at du heller ikke kan afslutte et regnskabsår, hvis der findes et tidligere, åbent år.

    Den grundlæggende pointe er, at du skal afslutte regnskabsår i kronologisk rækkefølge – ellers kan primoposteringerne i senere regnskabsår blive forkerte.

    Udlign alle

    Vi har også tilføjet en ny knap til automatisk udligning – ‘Udlign alle’.

    Hvis du har mange debitorer eller kreditorer i udligningen, kan du bruge denne funktion til at udligne alle posteringer på en gang i stedet for at klikke på ‘Vælg alle -> Udlign valgte’ gentagne gange.

    Læs mere

    Vil du læse om flere forbedringer? Gå til vores hjemmeside for at læse om alle forbedringer og fejlrettelser i Markedspakke 54.

     


    Skrevet af Michael Hammer

    Skriv en kommentar!