I starten af måneden tog vi rundt i landet med bl.a. KPMG, for at fortælle om, hvordan man kan gøre sin økonomistyring smartere og billigere ved hjælp af cloud-løsninger. Arrangementerne var en stor succes med 280 deltagere – men vi ved, at endnu flere gerne ville deltage, så vi har stablet to ekstra arrangementer på benene i november.

Her får vi en snak med de cloud-interesserede i Aarhus
Kom og hør om cloud-løsningerne
Lige som sidste gang, vil der blive præsenteret 4 løsninger til mødet, der både alene og i samspil med hinanden, kan skabe værdi for din virksomhed:
Hør om tillægsmodulet Indscanning, hvor du kan gøre dine bilag elektroniske og tilknytte dem posteringer i e-conomic, så du altid kan finde dem frem.
Med KPMG e-faktura får du nemt alle dine leverandørfakturaer og finansbilag flyttet til skyerne, hvor informationerne bliver afløftet, godkendt og indlæst i e-conomic.
Lær om de tidsbesparende funktioner, der er inkluderet i Dataløn, fx automatisk lønkørsel, fravær & refusion samt integration til e-conomic.
Find ud af, hvordan din virksomhed får et gennemarbejdet budget med likviditetsoversigt, automatisk opfølgning og rapporter til ledelsen.
Tilmelding
De 2 arrangementer er fra kl. 16:30-19:00 og vil foregå:
D. 18. nov. – KPMG, Englandsgade 25, 5100 Odense C.
D. 21. nov. – KPMG, Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg
Det er gratis at deltage og vi sørger selvfølgelig for, at der er noget at drikke og spise.
Du skal bare tilmelde dig her.
Håber, at vi ses!
Hvad med os bruger i Nordjylland. Det kan da ikke passe, at vi skal tage til Odense som det nærmeste for at høre om det. Jeg er faktisk ret interesseret i det.
Venlig hilsen
Grete Jensen
jeg kan fuldt tilslutte mig gretes kommentar – hvad med at holde et møde i Midt- eller Nordjylland
venlig hilsen
Torben Jakobsen
Såfremt I beslutter at holde et møde i Midtjylland – venligst midt på ugen – ikke mandag eller fredag, tak.
Jeg vil også gerne tilslutte mig – møde i Midtjylland vil passe mig rigtig godt. Og hvad med at prøve at lægge det i dagtimerne? Jeg ved godt mange ikke kan forlade deres virksomhed, men vi er jo altså også nogen der godt kan og hellere vil bruge arbejdstiden end fritiden til regnskaberne:-)
Jeg vil gerne tilslutte mig til et arrangement i Midtjylland. For mig passer det ind med både dags og aftentimerne.:-)
Jeg vil også gerne med på et arrangement i Midtjylland – kommer ude vestfra og der mangler lige et tilbud her i Jylland – gerne midt på ugen:-)
Nordjylland – helst.
Jeg vil også mega gerne tilslutte mig opfordringen til afholdelse af et arrangement i Midtjylland. HURTIGST muligt. For mig er start tids punktet kl: 16:30 perfekt. Håber virkelig der er opbakning og tilslutning nok til, at der bliver et arrangement i Midtjylland. Ha en rigtig dejlig travl dag alle sammen
Det er dejligt, at der er så stor interesse for arrangementet. I sidste måned besøgte vi tre steder i Jylland og det kan være, at vi tager tilbage på et andet tidspunkt, men i denne omgang har vi kun planlagt de to ekstra-arrangementer i Odense og Frederiksberg.
Venlig hilsen Tanja, e-conomic.
Hej Tanja,
Jeg står som koordinator for KPMG i Odense – efter aftale med Poul A. Jensen.
Har du mulighed for at sende mig en mail med de tilmeldinger, der pt. er til arrangementet i Odense ?
Venlig hilsen
Lone Knudsen
Hej Lone
Fang mig gerne på min mail: tso@e-conomic.dk
Venlig hilsen Tanja
et sådant møde skal naturligvis holdes i Østjylland – i Randers – hvor der er mange brugere.