Ét af nøgleordene for et godt regnskabsprogram er for de allerfleste mennesker: Hurtighed. Det handler om at få det ofte kedelige og trivielle bogføringsarbejde overstået så hurtigt og effektivt som muligt, så man kan koncentrer sig om dét, som virksomheden egentligt er sat i verden for: At levere et produkt eller en serviceydelse til markedet og at tjene penge til virksomheden.

Det er derfor, at e-conomics udviklere konstant er på udkik efter arbejdsgange i programmet, som kan afkortes og optimeres. En tidsrøver kan i mange tilfælde være brug af musen i bogføringsarbejdet, og vi har derfor netop lanceret muligheden for at anvende genvejstaster til at redigere, kopiere og slette posteringslinjer.

 

retsletkopier

 

Sådan kan du kopiere, redigere og slette posteringslinjer med genvejstaster

Som det fremgår af ovenstående billede, findes der på posteringslinjerne i højre siden tre ikoner, som med musen kan bruges til at redigere, kopiere og slette en postering. Det nye er, at du nu kan vælge at bruge tasterne E, C og Delete til samme operationer. Markér den posteringslinje, du vil arbejde med. Når linjen er markeret, får den en grå baggrundsfarve. Hvis du nu vil redigere posteringen, skal du blot taste E for Edit. Kopiér linjen ved at taste C for Copy eller slet linjen med Delete-tasten. Det er let og hurtigt!

Mange bække små
Måske tænker du, at det bare er en lille ting. Men husk: Mange bække små… I vores bestræbelser på løbende at gøre arbejdsgangene i ny e-conomic lettere og smidigere, er genvejene – sammen med de mange andre forbedringer – med til at skabe et regnskabsprogram, som det er legende let at arbejde med. Fra vores kunder ved vi, at mange foretrækker at bogføre uden at skulle bruge musen så meget. Med genvejstasterne – som hurtigt kommer til at sidde på rygraden – kan man hurtigere og lettere få bogføringsarbejdet for hånden, så man kan komme i gang med dét, der virkelig skaber værdi i virksomheden.