For lidt over et år siden kunne jeg fortælle om nye regler vedrørende hotelovernatninger. Nu er der nye regler igen – heldigvis er de meget ligetil.

I hele 2014 har fradragsretten for hotelovernatninger ligget på 75%. Pr. 1. januar 2015 er reglerne ændret, sådan at fradragsretten nu er på 100% – det vil sige, at hele beløbet af hotelovernatningen nu er fradragsberettiget.

Ligesom sidste gang (og forrige gang) er dette den eneste ændring, der er sket vedrørende hotelovernatninger. Alle udgifter ud over selve overnatningen hører ikke ind under her, og de skal derfor behandles som normal repræsentationsmoms med 25% fradragsret.

Hvis du i løbet af dette år skal bogføre hotelovernatninger foretaget i 2014, er der stadig ”kun” 75% fradragsret. Alle hotelovernatninger i 2015 skal bogføres i henhold til de nye regler med 100% fradragsret, og hvis du bruger HREP-momskoden, kan du i stedet bruge i25.