• Forside
  • Hvad er dette?
  • Spillereglerne
  •  

    Nyt Onlineteam i e-conomic

    Allerførst et lidt forsinket Godt Nytår til jer alle :-)

    Det har sikkert været en travl tid for jer, det har det i hvert fald for os i e-conomic. Også for vores nye Onlineteam: Ulrick Johan Thiesen, Inger Østergaard Lilja og undertegnede Tue Skaarup.

    Vores opgaver er online markedsføring af e-conomic, sådan bredt set. Det handler bl.a. om brugervenlighed, synlighed i søgemaskinerne og om at få endnu flere tilfredse e-conomic kunder.

    Hvad betyder det så for dig som kunde i e-conomic? Lad os tage supportsektionen på websitet: Jo bedre vi er til at udbygge og forbedre supportmulighederne, jo nemmere får du de svar du har brug for. Eller når vi bliver bedre til at fortælle om tips til at lette din hverdag med dit e-conomic regnskabsprogram.

    Vi ved der er mange helt oplagte forbedringsmuligheder på e-conomics websites, blogs, nyhedsbreve mv. og arbejdet er i fuld gang. Alligevel kan det være du har fået øje på noget vi ikke har?

    Skriv en kommentar eller send mig en mail med dit forslag. Skidt med hvis du tror det er helt oplagte ting, det kan jo sagtens være vi ikke har fået øje på det.


    Skrevet af Tue Skaarup

    Skriv en kommentar!