Hver eneste dag arbejder vi på at gøre e-conomic nemmere for dig som bruger at arbejde i. Men hver 3. måned giver vi den lige en ekstra skalle. Her stiller vi nemlig skarpt på alle de gode forslag, vi modtager fra jer på vores forum og kaster os ud i at lave en masse fede forbedringer.
I denne omgang er det blevet til 5 fede forbedringer i e-conomic, som du kan læse mere om herunder.
5 nye forbedringer i e-conomic
- Se summen af igangværende fakturaer, ordrer og tilbud
Nu kan du se, hvad værdien af igangværende fakturaer, ordrer og tilbud er. På tilbud og ordrer kan du også se værdien af det, der er sendt til dine kunder. Det kan give dig et nemt overblik over omsætning, der er på vej. - Indsæt subtotal på dine salgsfakturaer
Nu kan du indsætte en subtotal på dine salgsfakturaer. Det betyder, at du kan lægge en ekstra linje på din faktura, hvor du selv kan definere hvilke varelinjer, der skal summeres. Linjen kan nemt sættes på og flyttes rundt efterfølgende. Du finder den nye mulighed på din salgsfaktura under ‘andre muligheder’. - Angiv forskellige e-mailadresser til rykkere og kundekontokort
Vi har arbejdet videre på en af de forbedringer, vi lavede sidste gang vi dedikerede to uger til at lave forbedringer i e-conomic. Dengang fik du mulighed for at angive forskellige e-mailadresser per kunde til fakturaer, ordrer og tilbud. Nu har vi udvidet mulighederne, hvilket betyder, at du nu også kan angive forskellige e-mailadresser til rykkere og kundekontokort. - Løbende saldo på kundekontokort
Du kan nu lave dine kundekontokort med løbende saldo. Det gør du ved at tilføje en ny kolonne i layoutet af kontoudtoget. På den måde kan din kunde nemt få et overblik over fakturaer, indbetalinger og rykkere. - Levering af ordrer med og uden lagertræk
Sidst, men ikke mindst, er der kommet en forbedring til alle jer med tillægsmodulet Lagerstyring. Når du har en ordre med varer, der skal leveres og varer, der ikke skal leveres, kan din ordre nu stå som fuldt leveret. Førhen kunne en ordre med en blanding af varer med lagertræk og uden lagertræk aldrig blive fuldt leveret. Det var på grund af, at leveringen blev styret af følgesedler. Det er kun muligt at danne følgesedler ud fra varer med lagertræk, hvilket betød, at varer uden lagertræk ikke kunne registreres som leveret. Varer uden lagertræk, såsom fragt og administrationsgebyr, er derfor nu taget ud af vurderingen af, hvorvidt en ordre er fuldt leveret, da de aldrig kunne leveres.
Jeg håber, at du bliver glad for alle de forbedringer, vi har lavet. Hvis du vil have overblik over de seneste opdateringer i e-conomic, kan du se den fulde liste på forum her >>
Din idé kan blive til virkelighed
Har du et forslag til en forbedring i e-conomic, som vi skal lave i fremtiden? Så skriv til det til os på forum. Så kan det være, at det er din idé vi arbejder på næste gang.
Håber I implementerer subtotal på tilbud og ordre også.
Hej Michael,
Tak for dit gode forslag. Du må meget gerne oprette det på forum: https://forum.e-conomic.dk/forslag-og-bugs
Så vurderer vores eksperter muligheden for at få det implementeret 🙂
Rigtig god fredag.
Mvh. Elsa, e-conomic
punkt 1 – det er en skam at igangværende faktura/tilbud ikke kan komme med i resultatopgørelsen ved at sætte flueben i medtag kladdeposteringer
Kære Sofie.
Tusind tak for din kommentar.
Du må meget gerne oprette det som et forslag på forum: https://forum.e-conomic.dk/forslag-og-bugs
Her vil de rette eksperter vurdere muligheden for at få det implementeret 🙂
Rigtig god dag.
Mvh. Elsa, e-conomic
Så mangler vi bare, at subtotal på faktura fungere på fakturaer med bruttopriser. Mærkeligt og i mine øjne en fejl, at denne funktion kun virker, hvis varerene vises uden moms. Funktionen er der og så bør den virke uanset om en varer vises med eller uden moms!
Kære Steffen.
Mange tak for din kommentar. Du må meget gerne oprette det som et forslag på forum: https://forum.e-conomic.dk/forslag-og-bugs
Så får vi det vurderet af de rette eksperter. Rigtig god dag.
Mvh. Elsa, e-conomic
Jeg mangler, at jeg kan sammensætte mit abonnement efter de (få) features jeg bruger i systemet, så jeg kan tilvælge nogle funktioner jeg mangler, uden at skulle betale for en dyrere version. Jeg bruger udelukkende systemet til finanskladder (bogfører efter kontoudtog) og til beregning af moms, så jeg mangler at kunne vedhæfte bilag elektronisk uden at skulle købe et dyrere abonnement.
Kære Line,
Tusind tak for din kommentar.
Jeg vil anbefale dig at kontakte vores support på enten telefon 88204840 eller på chatten, så kan de helt sikkert hjælpe dig angående dit abonnement.
Ellers må du meget gerne oprette det som et forslag på forum: https://forum.e-conomic.dk/forslag-og-bugs
Så får vi det vurderet af de rette eksperter.
Rigtig god fredag og weekend, når du når dertil 🙂
Mvh. Elsa, e-conomic
Der mangler en funktion “BETALT” på faktura
Kære Foreningen StofskifteSupport,
Mange tak for jeres besked. Vi beklager det sene svar.
Kan I uddybe helt præcist, hvad I mener? 🙂 Drejer det sig om, at der visuelt set står “betalt” på fakturaen?
Rigtig god dag.
Mvh. Elsa, e-conomic
Mulighed for let at skifte mellem selskaber i stedet for at skulle logge af/på.
Kære Søren,
Mange tak for din henvendelse. Vi beklager det meget sene svar.
Vi arbejder på en ny login-løsning til e-conomic, hvor man kan samle flere aftaler under en mail.
Så snart den er klar, vil vi kommunikere mere ang. dette.
Rigtig god dag 🙂
Mvh.
Elsa, e-conomic