Opdatering af e-conomic kan forårsage hastighedsnedsættelse
I nat, onsdag den 21. september, mellem kl. 2 og 4 kan du opleve, at e-conomic ikke kører lige så hurtigt som normalt. Dette skyldes en opgradering af vores udstyr.
Vi har lagt opdateringen midt om natten, så den forhåbentlig vil påvirke dig mindst muligt. Så vidt det er muligt placerer vi opdateringer og nedetider i et tidsrum, hvor der er minimal aktivitet i e-conomic.
Sikkerheden i e-conomic vil ikke blive påvirket af opdateringen, så du vil ikke miste oplysninger eller data. Læs mere om sikkerheden i e-conomic.
Vi beklager de gener, som opdateringen kan medføre.
Skrevet af Sisse Hansen
