Vi søger input fra kunder

Nogle af vores kunder efterspørger en funktion, hvor det er muligt at oprette en ”Bestilling” på baggrund af en ”Ordre”.

Til det søger vi input fra vores kunder – hvordan synes du, at funktionen evt. skal laves og hvordan kommer funktionen til at gøre størst gavn? Vi har brug for dit forslag. Så gå ind på vores Forum og opret dig (hvis du ikke allerede er oprettet) og kom med dit forslag til opret bestilling på baggrund af en ordre.

Et forslag kunne fx være, at det blot skal være muligt at oprette en bestilling pr. ordre og i den forbindelse være muligt at vælge en leverandør. Dvs. én ordre – én bestilling.

Et andet forslag kunne være, at man på hver vare eller gruppe man sælger, forud kunne angive en leverandør. Og ved opret bestilling på en ordre, ville programmet automatisk oprette en bestilling til hver leverandør, hvis varerne på ordren skal leveres af flere leverandører. Dvs. én ordre – flere bestillinger.

Hvis du kunne bruge en sådan funktion, hvorledes kunne du så tænke dig, at det var lavet?

Bemærk!

Vi har pt. endnu ikke besluttet om det er noget vi vil lave. Dette afhænger til dels af efterspørgslen, dvs. hvor mange kan bruge funktionen og til dels af omfanget, dvs. hvor mange udviklingstimer kræver det for at lave det. Så kom med dit forslag eller kommenter evt. de forslag som andre kommer med, så vi kan få et indtryk af, hvor stort behovet er og hvad omfanget af udviklingen ville blive.