Oscar på vej til e-conomic danmark?
Det er ikke på grund af den nyligt overståede Oscar galla, at vi er begyndt at tage videoer i brug som et hjælpemiddel. Vi opdagede, at vi selv brugte YouTube til at få hjælp til fx. Excel. Vi tænkte, at det også kunne gavne vores egne kunder, at der blev lagt e-conomic hjælpefilm ud på nettet. Så det er derfor at vi prøver dette.
Prøv selv at at gå på YouTube og skriv e-conomic danmark (eller Excel) i søgefeltet og se hvor mange hits, der kommer.
Vi laver små relativt korte videoer (eller screen capturing), der viser dig, hvordan du anvender e-conomic i forskellige sammenhænge. For eksempel hvordan vælger/fravælger du en administrator, eller hvordan sætter du logo på din faktura.
Disse videoer kan findes enten på vores hjemmeside eller som links til YouTube, fx. via vores wiki
Det er ikke Dogme95 film.
Nogle af filmene er måske noget grynet eller forekommer håndholdt. Det skyldes ikke, at vi laver Dogme95 film, men at vi stadig er grønne i denne disciplin og ikke helt har knækket nødden. Så hvis du ligger inde med comwboytricks eller gode erfaringer, må du endelig give os dem. Og hvis du har forslag til videoer af funktioner, så fortæl os det eller endnu bedre – læg dem selv på YouTube til gavn for andre og os.
Nedenfor kan du finde to eksempler

Hvordan du vælger en administrator

Hvordan du sætter logo på din faktura
Skrevet af Kim Sneum Madsen

Det er alle tiders, men kan I ikke uploade dem i HD så man kan se hvad der sker på skærmen. Eller bruge viddler i stedet for Youtube.
Hej Kim
Du har ret i at det er en anelse svært at se tekst og andre detaljer i optagelserne fra vores applikation. Men som Kim Sneum skriver, er vi stadig lidt grønne i det med video. Men tak for dit indspark. Jeg vil tjekke viddler ud og ellers forsøge at få Movie Maker til at levere noget HD.
Mvh
Ulrick Thiesen
Online Teamet, e-conomic
Der findes mange programmer som er lavet til præcis dette formål – Movie Maker er desværre ikke et af dem. Jeg vil anbefale jer at kigge på programmer som Adobe Captivate. Her kan i lettere vise funktionerne i jeres system og redigere i dem efterfølgende. Der findes sikkert også andre billigere løsninger.
Glæder mig til at se flere videoer fra jer =)
Hej Kresten,
Tak for tippet. Vi har faktisk forsøgt at uploade i HD (og lavet mange andre krumspring) men måske fordi HD stadig er BETA på YouTube har vi ikke haft succes.
Vores On-line team har her over middag dd. en session hvor vi afsøger markedet for den type sw. Vi kigger nærmere.
/Kim Sneum Madsen
Prøv at uploade til http://www.vimeo.com … det er meget professionelt!
Hej Jesper,
Beklager den lange responstid. Vi har faktisk brugt en del tid på hvordan og hvorledes vi kunne øge kvaliteten. Jeg har også leget med vimeo, men uden succes og eftersom det primært er til brug for private synes vi ikke at vi skal anvende dem.
Til gengæld ser det ud som om at vi ved at anvende camtasia kan uploaded i HD på Youtube så det er formodentlig løsningen.
mvh
Kim Sneum Madsen