Kærlighed, kildevand, kaffe og sandwiches
Det var hvad der mødte deltagerne til gårsdagens præsentation af e-conomic på IT Universitetet i København.

Camilla Tuborgh, fra Cahetu og to andre glade deltagere
Vi inviterede på romantisk middag (sandwiches) og delte blomster ud i anledning af Valentins dag.
Nu synes du måske at Valentins dag er noget kommercielt Amerikansk pjat, der er opfundet af blomsterhandlere og chokoladefabrikanterne, så de kan sælge noget mere på en ellers halvsløv del af året.
Det er muligt, men det er altså bare fedt at give blomster til folk, især når de ikke forventer det. Vi har endnu ikke mødt nogle der er blevet sure over at blive tilbudt en blomst.
Og man behøver jo ikke nødvendigvis begrænse sig til at købe blomster på Valentins dag. Lad der herfra lyde en opfordring til at give en blomst eller en buket, til en du holder af. Der er nærmest garanti for at du får en positiv oplevelse.
Kunne du tænke dig at blive præsenteret for hvad e-conomic kan og møde nogle af os i virkeligheden, så kan du tilmelde dig en af vores præsentationer af regnskabsprogrammet.
Vi holder præsentationer både i København, Odense, Vejle, Viborg, Århus og Aalborg.
Læs mere om præsentationerne her, eller gå direkte til tilmeldingssiden og tilmeld dig hvis du skulle have fået lyst.
Skrevet af Michael Jepsen

Tak for en interessant aften, Michael – og for roserne selvfølgelig. Vi glæder os meget til at komme i gang med e-conomic
Hvor er det dog en sød idé! Flere roser til folket.