Det er ved at være et halvt år siden, at vi lancerede Smart Inbox – det mest revolutionerende tillægsmodul i e-conomic til dato. Og tingene har bestemt ikke stået stille siden. Der er allerede kommet 5 større forbedringer i Smart Inbox, som bl.a. giver dig et bedre overblik og gør det meget nemmere at bogføre dine bilag.

Jeg har samlet alle de fede forbedringer lige her, så du nemt kan få overblikket.

1) Hjælp til bogføring. Nu får du automatisk forslag til, hvilken konto dine finansbilag skal bogføres på, når informationerne på bilaget er blevet aflæst. Det betyder, at du kun skal godkende forslaget, inden du bogfører. Smart Inbox lærer dit regnskab at kende over tid, og kommer derfor med mere præcise forslag til kontering, efterhånden som du behandler flere bilag.

2) Nemmere betaling. Nu aflæser og udfylder Smart Inbox automatisk betalingsoplysningerne på dine fakturaer, så du får et nemmere arbejdsflow. Hvis Smart Inbox ikke kan aflæse betalingsoplysningerne på en faktura, udfyldes betalingsoplysningerne, som er angivet på leverandøren. Husk derfor, at udfylde betalingsoplysninger, når du opretter leverandører, så du får mest muligt ud af den nye funktion.

3) Vedhæft dine bilag til de rette posteringer. Nu er det blevet nemmere at vedhæfte dine bilag til de rette posteringer i Smart Inbox. Du kan søge på bilag efter dato eller skjule bilag, der allerede har en vedhæfttning. Det sparer dig for rigtig mange klik, når du skal matche dine bilag med de rette posteringer. Faktisk vil det i nogle tilfælde reducere dine antal af klik fra 51 til kun 4. Du kan læse mere om, hvordan du bruger funktionen her.

4) Nemmere kategorisering. Nu kan du nemt se, hvilke kategorier du flytter dine bilag til med “drag-and-drop”. Kategorien bliver nemlig fremhævet med blå, når du holder musen henover, så du er sikker på, at ramme den rigtige kategori. Samtidig står der også, hvor mange bilag der ligger i hver kategori.

5) Bedre overblik. Nu kan du nemt se, hvornår et bilag er blevet aflæst i Smart Inbox. I højre hjørne over bilaget står der enten “aflæses” med grå skrift eller “aflæst” med grøn skrift. Samtidig bliver bilag, som er klar til bogføring, automatisk markeret som “Klar til udførelse”. Derudover kan du se dit EAN nummer nederst i venstre hjørne, under din e-mail-adresse. Det giver dig alt sammen et meget bedre overblik i Smart Inbox.

Med de nye funktioner og muligheder håber jeg, at dit arbejde med bilag i e-conomic bliver meget nemmere. Og vi arbejder faktisk allerede på endnu flere Smart Inbox-godter, som du kan glæde dig til.

Derfor vil vi også rigtig gerne høre fra dig, hvis du selv har gode forslag til, hvordan Smart Inbox kan blive endnu bedre. Opret et indlæg på vores Forum med dit forslag – så bliver det måske implementeret næste gang.

Hvis du ikke allerede er den lykkelige indehaver af Smart Inbox, kan du læse meget mere om tillægsmodulet og hvordan du aktiverer det lige her.