blog-efaktura-cvrHar din kunde et CVR-nummer eller et P-nummer? Så kan du med e-conomic sende en elektronisk faktura via NemHandel til kunden, selvom kunden ikke har et EAN-nummer.

Elektroniske fakturaer – hvorfor nu det?

Elektroniske fakturaer kommer i forskellige formater, fx OIOXML og OIOUBL, hvilket nogle virksomheder foretrækker at modtage fakturaer i, da deres systemer kan aflæse dem… ja, elektronisk, så de sparer tid på det manuelle arbejde.

Men hvad med EAN-nummeret?

Hvis du handler med offentlige virksomheder, er det et krav, at faktureringen skal foregå gennem et EAN-nummer som alle offentlige virksomheder har fået tildelt. Du kan sagtens lave EAN-fakturaer i e-conomic, men som noget nyt, kan du også sende elektroniske fakturaer til private virksomheder, der ikke har et EAN-nummer.

Hvordan fungerer elektronisk fakturering via CVR-nummer?

Du kan sende elektroniske fakturaer til virksomheder, der ’bare’ er registreret med et CVR-nummer i NemHandels-registret, så de slipper for at bestille og betale for et EAN-nummer. CVR-nummeret fungerer som ID, hvilket er en faktureringsmulighed som NemHandel tilbyder.

For at kunne lave en elektronisk faktura via CVR-nummer i e-conomic, skal du indtaste CVR-nummeret på den enkelte kunde og vælge CVR-nummer som faktureringsmetode (NemHandel-type). Når du skal sende og bogføre fakturaen, skal du huske at vælge ”Send via NemHandel” i pop-up-vinduet.

Se trin-for-trin-guide: Sådan e-fakturerer du via CVR-nummer i e-conomic og det er samme fremgangsmåde, hvis du vil e-fakturere via P-nummer i e-conomic.

 

Vi håber, at denne funktion i e-conomic åbner op for nye kundemuligheder for nogle af jer derude. Du er selvfølgelig velkommen til at tage fat i os, hvis du gerne vil vide mere.

God fornøjelse med faktureringen.

P.S. e-conomic kan ikke indlæse/modtage elektroniske fakturaer. Endnu…. (uh, cliff hanger!)