Opdatering 9. maj 2017: Servicearbejdet d. 10. maj er blevet aflyst. Dit regnskabsprogram vil derfor være tilgængeligt som normalt. 

Som du måske ved, er vi i gang med at flytte vores database til en public cloud, der hedder Azure. Når vi flytter til Azure, deler vi den ene database, vi har i dag, op i flere, mindre databaser. Og det er en rigtig god nyhed. Det giver os nemlig en masse tekniske fordele, som kan sikre dig en mere stabil drift og bedre hastighed i e-conomic.

Vi er næsten i mål med flytningen, men har stadig brug for nogle enkelte servicevinduer til at arbejde i.

Derfor laver vi servicearbejde i e-conomic onsdag den 10. maj fra kl. 05-06 om morgenen

I dette tidsrum kan du ikke bruge programmet samt vores mobilapps og API. Ingen data går tabt i forbindelse med servicearbejdet. Dine kladdeposteringer, igangværende fakturaer mv. bliver naturligvis gemt.

Vi undskylder ulejligheden og håber ikke, at servicevinduet kommer til at genere dig.

Hvorfor lukker vi programmet?
Der må ikke ændres i dataen, mens vi flytter den. Det betyder, at der ikke kan arbejdes i programmet og at vi derfor må lukke helt ned. Du kan bruge loginsiden til at følge med i, hvornår servicearbejdet er færdigt. Vi prøver selvfølgelig at blive færdige så hurtigt som muligt og undskylder, hvis det forhindrer dig i at udføre dit arbejde.

Flytningen til Azure er det første skridt på vejen mod et fremtidssikret e-conomic. Du kan følge med her på bloggen, hvor vi holder dig opdateret på arbejdet.