Gennem de sidste syv år af e-conomics levetid har vi afholdt et årligt firma-arrangement, som vi kalder Company Days. Her samles samtlige medarbejdere fra vores kontorer rundt om i Europa til erfarings- og ideudveksling på vores hovedkontor i København. Det første år deltog omkring 10 personer. I år bliver vi 200 – to hundrede! I den anledning lukker vi supporten den 5. september.

I år bliver tredje gang i træk, hvor vi også afholder et Hackathon-event, hvor medarbejdere på tværs af afdelinger bliver fordelt på 15 hold. Herefter får de ca. 18 timer til at udtænke og udvikle den bedste ide eller tilføjelse til e-conomic eller lillesøsteren, Debitoor.

Dette rundes af med en stor præsentation af de mange ideer for hele virksomheden.

Medarbejdere til e-conomic Company Days

Dette vil vi gerne alle deltage i, hvorfor vi lukker for chat- og mailsupport lidt tidligere end normalt.

Det betyder, at supporten lukker kl. 15.00 torsdag den 4. september og hele dagen fredag den 5. september.

Vi er tilbage for fuld skrue mandag den 8. september. Ind til da kan du finde hjælp i e-copedia.