• Forside
  • Hvad er dette?
  • Spillereglerne
  •  

    Teknik-tips, browsere og genveje – del 3

    Læs hvordan du får din værktøjslinje frem, hvis den har gemt sig, og bliv klogere på plug-ins/tilføjelsesprogrammer og bogmærker.

    I sidste uge begyndte jeg føljetonen om tips og genveje, som du kan bruge, når teknikken er – som vi siger i Jylland – rigtig træls. Dette er tredje og (ind til videre) sidste del. Anden del kan du læse her.

    Mangler du din værktøjslinje?
    I nogle nyere browsereversioner, f.eks. Internet Explorer og Firefox, har de “gemt” værktøjslinjen, som plejer at være synlig øverst i dit browservindue – der hvor der står Filer, Rediger, Vis osv. Et tryk på Alt-tasten og den vil komme frem.

    firefox værktøjslinje

    Mangler du din værktøjslinje, kan du få den frem ved at trykke på Alt-tasten på dit tastatur.

    Mangler du hjælp til din browser, har jeg her indsamlet links til Mozilla Firefox, Internet Explorer, Google Chrome og Apple Safari, som er de mest brugte browsere.

    Har du mange plug-ins?
    Vær opmærksom på plug-ins (tilføjelsesprogrammer). Plug-ins fungerer som en tilføjelse til et andet computerprogram, f.eks. din browser. Der findes mange plug-ins, bl.a. Adobe Reader, Windows Media Player og Adobe Flash Player.

    Plug-ins kommer ofte ”automatisk” ved, at man siger ja til alt muligt under installation af et program. Hvis du ikke bruger tilføjelsesprogrammerne, kan du ligeså godt deaktivere dem, da de oftest er med til at sløve browseren ned, både ved opstart af browseren og mens du bruger den.

    puslespil plugin

    Tilføjelsesprogrammer kan være med til at gøre din browser langsom.

    Brug bogmærker
    Det kan være en lille hjælp at bruge bogmærker til de sider, du besøger mest. Så slipper du for at taste hele hjemmeside-adressen ind. F.eks. kan du bruge det til e-conomics login-side, så du ikke skal forbi forsiden først.

    Genstart program eller computer
    Et sidste lille råd hvis du oplever computer-problemer af den ene eller andet art – genstart :) Det er en simpel, lille ting, men ofte kan den løse mange problemer.

    Hvis du ikke har fået del 1 og 2 med af tips-føljetonen, så kan du finde dem lige her:

    Disse råd kan forhåbentlig hjælpe dig, hvis du sidder med noget teknik der driller lidt. Ellers er vores hjælpeleksikon e-copedia altid et godt sted at starte, og så sidder vi også klar til at hjælpe, hvis du skulle have brug for det.

    Men selvom vi ved en hel del om computere og teknik, så er det e-conomic vi er eksperter i. Så hvis du oplever mere “alvorlige” problemer, er det ikke os, du skal have fat i ;)

    Hvis du støder på andre tekniske drillerier, så sig endelig til, og så laver jeg gerne en guide mere.


    Skrevet af Sisse Hansen

    Skriv en kommentar!