Den tekniske del bag e-conomic

Jeg vil forsøge, at forklare lidt om teknikken og sikkerheden bag e-conomic. Dette er fordi der stadig er nogle, der er usikre på sikkerheden via internettet og mener, at det er mere sikkert at have oplysningerne liggende på egen computer under skrivebordet.

Internet:
e-conomic er forbundet til internettet med flere uafhængige internetforbindelser. Hvis en forbindelse går ned er der altid en anden der automatisk overtager. Dette sikrer at man altid har adgang til e-conomic.

Firewalls:
Flere firewalls er sat op for at beskytte mod angreb fra hackere, og andre uautoriserede forsøg på indtrængen. Hvis en firewall går ned er en anden klar til at tage over, så dine data altid er sikret.

Load balancers:
Flere loadbalancere fordeler indkommende trafik til den webserver som har mindst at lave på det pågældende tidspunkt. Denne teknik minimerer svartiden og sikrer at en enkelt server aldrig bliver overbelastet. Derved er man sikret at e-conomic applikationen er så hurtig som muligt, så man oplever minimal ventetid.

Web-serveres:
Det er på disse servere at e-conomic applikationen bliver afviklet, og det er her man indtaster sit regnskab, laver fakturaer mv. Skulle en server fejle, er der flere andre som automatisk tager over.

Databaser:
Det er her ens regnskabsdata ligger gemt. Der er flere databaseservere således at hvis én af dem fejler, overtager en anden automatisk, så man altid har adgang til sine data. Derudover bliver der taget backup hvert kvarter døgnet rundt.