Tour de Support – 10. etape: Debitorbogholderiet
Styr på regnskabet
I denne sidste etape skal vi runde vores bogholderi. I Team e-conomic sidder også vores debitorbogholder, Charlotte, der holder øje med regnskaberne, holder styr på, hvilke kunder, der ikke har betalt og behandler spørgsmål om fakturaer m.m. Hvis du skal have fat i vores bogholderi kan du sende en mail.
En hjælpende hånd
I perioder har vi meget travlt hos supporten, så træder Charlotte til som konsulent og hjælper kunder over telefon og mail med den generelle brug af e-conomic.
Det er i virkeligheden meget sådan vi arbejder i supporten – når der er travlt det ene sted, giver vi en hånd med og ”bestiger bjergene” i fællesskab.
Au revoir!
Det var den sidste etape i denne omgang. Håber, at du har nydt le Tour de Support.
Skrevet af Kim Sneum Madsen
