Tour de Support – 8. etape: Hjælpevideoer
e-conomic på YouTube
Synes du, at det er op ad bakke, når du skal lære noget nyt i e-conomic? Vil du gerne SE med egne øjne, hvordan du skal gøre, når du fx skal oprette kreditorer eller vil du gerne snuse lidt mere til fx vores abonnementsmodul? Så har du i den grad muligheden – på vores YouTube-kanal. Her har vi samlet en masse videoer, hvor vi guider dig igennem en masse funktioner i e-conomic – både for nye og øvede brugere.
Intern konkurrence
Selvom vi cykler for det samme hold i hele e-conomic, så er vi nu engang konkurrencemennesker, der også konkurrerer indbyrdes. I e-conomic Danmark-afdelingen er vi ikke tilfredse med at være nummer to, når det kommer til antal af hjælpevideoer – vi er nemlig overgået af vores norske kollegaer, der i skrivende stund er oppe på 156 videoer på YouTube – og de tilføjer hele tiden nye. Derfor har vi i de sidste par uger gjort en ekstra indsats for at få lavet flere hjælpevideoer – og det kommer selvfølgelig dig til gode.
Mads, Lennart, Michael og René
Det er hovedsagligt et hold på fire gutter, der står bag de rare stemmer, der guider dig igennem de forskellige funktioner samt står for redigeringen og lægger videoerne online.
Hvis du har en idé til en hjælpevideo, så skriv dit forslag til os og så kommer den op på tavlen sammen med vores andre idéer.
Skrevet af Kim Sneum Madsen


