Udligning af posteringer
Når du bogfører posteringer på dine kunder, kreditorer, leverandører eller når du foretager andre posteringer, så er det vigtigt, at du husker at få udlignet dem.
Sørger du for at få udlignet dine posteringer, vil du altid kunne se, f.eks hvor meget dine kunder skylder dig, eller hvor meget du evt. skylder dine kreditorer.
Skulle du evt. senere få behov for at sende en rykker til din kunde, og du allerede har sørget for at få udlignet de forskellige poster, vil din rykker kun indeholde de fakturaer, der skyldes for. Din kunde vil derfor ikke blive forvirret over at se fakturaer og indbetalinger, der ikke længere er aktuelle.
Du har mulighed for, enten at udligne dine posteringer i samme arbejdsgang, som du bogfører dem, eller at udligne posteringerne på et senere tidspunkt, hvis du ikke har fået dem udlignet med det samme.
Har du fået udlignet en kunde eller en kreditor forkert, er der ingen grund til at fortvivle, for du kan altid fortryde en udligning og efterfølgende få den udlignet rigtigt.
Du kan læse mere om de forskellige måder du kan udligne på, i vores e-copedia.
- Manuel udligning
- Automatisk udligning
- Udligning af flere åbne posteringer
- Fortryd udligning
- Sådan finder og sender du rykkere
Ha’ en fornøjelig weekend
.
Skrevet af Dorthe
