• Forside
  • Hvad er dette?
  • Spillereglerne
  •  

    Vi hamrer og banker på bank

    bankVi har henover sommeren arbejdet på at forbedre bankbetalingerne i e-conomic. Vi lovede at vi ville gøre oplevelsen med bankbetalinger bedre.

    Og arbejdet har båret frugt. Vi kan mærke at vi får væsentligt færre henvendelser, der drejer sig om problemer med bankbetalinger.

    Vi startede med at gribe i egen barm og forbedre de fejlmeddelelser e-conomic gav, hvis en bankbetaling ikke gik igennem til banken.

    Dernæst gik vi til den tredjepartsleverandør vi bruger til at få e-conomic og bankerne til at kunne kommunikere med hindanden, og krævede en højere stabilitet og oppetid.

    Det har betydet en langt højere oppetid, stabilitet og tilfredshed i forhold til bankbetalinger i e-conomic. Men vi stopper ikke her. Vi er stadigvæk ikke tilfredse med tredjepartsleverandørens ydelse og er derfor på udkig efter et bedre alternativ.

    Det er dog ikke helt let at finde et alternativ der dækker alle vores behov, da der kun er få udbydere af den service vi har brug for. Men vi fortsætter jagten og opdaterer når der er nyt her på bloggen.


    Skrevet af Kim Sneum Madsen

    Skriv en kommentar!