Vi vil have kunder, der anbefaler os. Og hvordan opnår vi så det?

Grundlæggende tror vi, at det sker ved at behandle andre, som vi gerne selv vil behandles. Konkret vil vi gerne selv opleve:

1. At holde et højt bundniveau i vores service og support
I løbet af 2011 har vi ansat mange nye folk – for det går ret godt i biksen. Netop derfor skal vi bruge flere dygtige folk, som enten kan udvikle regnskabsprogrammet til dig eller hjælpe dig med at bruge det.

Så vi vil tilstræber at ansætte og videreuddanne flere, skarpe supportere, udviklere osv. så du får den bedst mulige oplevelse med e-conomic. Hvad enten det er i brugen af programmet eller gennem at vise et venligt og engageret ansigt, når vi taler, chatter, mailer, youtuber eller på en hel 7. kanal “snakker” med dig.

2. At finde nye funktioner og medier i vores service og support
I den ideelle verden skal du kunne komme i kontakt med os, når du vil og på det medie, du selv ønsker. I den virkelige verden kan vi ikke opretholde døgnbemanding på alle medier.

Det skal dog ikke forhindre, at vi går nye veje. Sidste efterår åbnede vi for chatfunktionen, der i forhold til telefonen har en længere åbningstid, nemlig fra kl. 9.00 til 15.00.

Har du spørgsmål, start da med at trykke på fanebladet hjælp, når du er logget ind i din e-conomic aftale. Du kommer til vores hjælpeleksikon e-copedia, og i søgefeltet skriver du et søgeord. Får du ikke det svar du ønsker/kan bruge – tryk da på chat-knappen i venstre side af skærmen og stil dit spørgsmål.

Chatten tages ligeså hurtigt som var det en telefon. Prøv det!

Vi vil fortsat finde på nye måder at yde support. Hvordan ved vi ikke, men så snart der åbner sig nogle muligheder, så slår vi til.

3. At udvikle nye funktioner i programmet
Vi har vores 2 månedlige markedspakker, hvor stort som småt lanceres: forbedringer, fejlrettelser og lignende. Det fortsætter vi selvklart med.

Vi synes faktisk, at vi har en meget god track record på nye funktioner/finesser herover det sidste år, om end vi i første halvår  af 2012 ikke kan holde samme tempo som sidste år. Desværre. Vi har udfordringer med at få ressourcer nok til at fastholde tempoet. Til gengæld er de, vi har, rigtigt gode.

I 2011 har vi blandt andet lanceret vores spritnye app-sektion med masser af regnskabs-apps, som forhåbentlig kan gøre dit arbejde med regnskabe hurtigere og måske endda sjovere. Der er en underskov af store og små spillere der genre vil laver apps til e-conomic.

For tiden bruger vi tid og ressourcer på at finpudse et helt nyt sæt kassekladder. De er beregnet til den professionelle bogholder/revisor, der er lynende hurtigt på tasterne. Kassekladderne findes på fanebladet finans. Ydmygt påstår vi, at ved bogføring efter bankkontoudtog er tidsforbruget halveret.

Du må gerne være mere end bare tilfreds (og dele det med os/andre)
Vi håber, at vi fortsat kan nyde din tillid som leverandør af dit regnskabsprogram. Vi arbejder i al fald på det. Det, vi måler os på, er ikke, om du er tilfreds, men om du ligefrem af egen drift vil anbefale os til andre.

Vi vil meget gerne yde den service, som gør, at du har lyst til at fortælle andre om det. Har du haft sådan en oplevelse – enten hos e-conomic eller et andet sted? Eller hvad skal der til for at du tænker ”wow”? Skriv en kommentar nedenunder og fortæl os din oplevelse.